Tirsdag, 17 september 2019

FN på dit sprog

FIFA scorer mål for klimaet

Yakaterinburg er en af byerne som er vært for dette års fodbold VM i Rusland. Foto:Murray Foubister / Attribution-ShareAlike 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)

20. april 2018 – I et samarbejde med FN har fodboldforbundets verdensorganisation (FIFA) lanceret en kampagne for, at få billetindehavere til dette års VM i fodbold til at kompensere for udledningerne af kulstof som kommer af deres deltagelse i fodboldturneringen, verdens største sportsbegivenhed for kun én sportsgren.

Forbundet og fodboldfans vil dermed bidrage til den globale indsats for reducering af drivhusgas udledninger og til at nå målene i Paris-aftalen, hvilket er for at minimere stigningen i de globale temperaturer til et stykke under to grader og så tæt som muligt på 1.5 grader til sammenligning med det førindustrielle niveau.

Kampagnen involverer målinger, reducering af udledninger og kompensation af uundgåelige udledninger, hvilket hovedsageligt kommer fra de internationale rejser til dette års VM i fodbold, der afholdes af Rusland samt indenrigs rejser i Rusland.

”Jeg må rose FIFA for gå ind i kampen om at reducere de negative effekter på klimaet, som følger med 2018’s VM i fodbold samt for at opmuntre fodboldfans til at handle på klimaforandringerne,” sagde Patricia Espinosa, direktionssekretær ved FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

”En så stor som mulig reducering af udledningerne samt kompensation for de udledningerne som ikke kan undgås, er den bedste måde at score mål for klimaet og vores fælles fremtid.”

I 2016 blev FIFA, som den første internationale sportsorganisation, en del af UNFCCC’s initiativ; Climate Neutral Now. Initiativet sigter mod at blive drivhusgas-neutral ved midten af det 21. århundrede.

”Klimaet på jorden ændrer sig grundet menneskelige aktiviteter. Vi bliver nød til at reducere de udledninger som trænger ind i atmosfæren,” sagde FIFA’s generalsekretær, Fatma Samoura. ”FIFA tager dets miljø ansvar meget alvorligt. Som en del af en dobbelt strategi, vil FIFA og den lokale organiseringskomité (LOC) kompensere alle deres egne operationelle udledninger, og gennem klimahandlingskampagnen der blev lanceret i denne uge, vil vi også støtte og engagere fans ved, at neutralisere udledningen hos dem som slutter sig til os.”

Vind to billetter til finalekampen ved VM i fodbold

Deltagende fodboldfans kan ikke bare tage del i kampagnen, men når de gør det, vil de også have chancen for at vinde to billetter til den sidste kamp, finalekampen. Og det hele er helt gratis.

Alle billetindehavere er inviteret til at skrive sig op på FIFA.com og tage del i kampagnen, uanset hvor de bor. For hver billetindehaver der skriver sig op, vil FIFA kompensere for 2.9 tons kuldioxid-ækvivalenter (tCO2e), hvilket svarer til den samme udledning, som hver billetindehaver der rejser fra udlandet udleder.

Når man skriver sig op, vil fansene automatisk blive en del af konkurrencen, om at vinde de to billetter til finalekampen til VM i fodbold som spilles på Moskvas Luzhniki Stadium. Listen med de kompenserende projekter vil blive annonceret i juni og vil inkludere verificeret lavt-kulstofs projekter i Rusland og andre steder i verden.

Foto: UNWTOLionel Messi er en af mange fodboldstjerner som har tilsluttet sig FN. Tidligere på måneden blev Messi udnævnt til turisme-ambassadør

 

 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner