Torsdag, 25 april 2019

FN på dit sprog

Samerne: ét folk, fire lande

creative-commons---norske-samers-riksforbund3

Samerne er det indfødte folk, som lever i de mest nordlige områder i Europa, i Sápmi, som strækker sig over det nordlige Norge, Sverige og Finland og Kolahalvøen. I Finland, Rusland, Sverige og Norge er de i dag minoriteter, men i den inderste del af den norske provins Finnmark og den finske kommune Utsjoki, udgør samerne en majoritet. Der er forskellige skøn over, hvor stor den samiske befolkning er, fra 70.000 til 135.000, da der er meget få kriterier for, hvad det vil sige at være samisk. Det mest almindelige skøn er, at der er mellem 40.000-60.000 samere i Norge, 20.000 i Sverige, 9.000 i Finland og 2.000 i Rusland.

Selvom de anses som ét folk, er der forskellige slags samere baseret på deres bosættelsesmønstre og deres måde at leve på. Derudover varierer deres rettigheder og generelle situation sig afhængigt at i hvilket land de er bosat.

SAMERNE I NORGE
I Norge har samerne deres eget parlament, som promoverer politiske initiativer og administrerer opgaver og love, overdraget til dem fra de nationale myndigheder. Som politisk organ arbejder parlamentet, Samediggi, med problemer som de anser værende af speciel interesse for det samiske folk. Alligevel har samerne i Norge, som mange andre indfødte befolkninger, haft en fortid præget af diskrimination, især i forbindelse med religion og sprog. Deres tro på ånder blev erstattet med kristendommen i det 18. århundrede og i dag kan man kun finde deres karakteristiske trommer på museer. I slutningen af det 19. århundrede, blev det dikteret ved lov, at al undervisning skulle forgå på norsk, en politik som var gældende indtil Anden Verdenskrig.

I dag er den situation forbedret meget, men er stadig langt fra ideel. Ifølge et nyt studie, oplever samerne ti gange mere diskrimination end andre etniske minoriteter i Norge. Derudover er deres sprog alvorligt truet. UNESCO har klassificeret tre samiske sprog, som tales, eller har været i talt i Norge, som uddøde - to som alvorligt truet og de sidste som truet.

Spørgsmålet om rettigheder til land er også et varmt emne. Norge var det første land, der håndhævede beskyttelsen af rettigheder til land i overensstemmelse med ILO Konventionen nr. 169 om Indfødte og Stammefolk i Selvstændige Lande i 1990. De har dog fortolket udtrykket ”ejerskab og besiddelse” smalt og konkluderet, at ”en beskyttet ret til at bruge” også var en del af udtrykket. Som et resultat af øget samisk aktivisme, gav den kontroversielle Finnmark Lov fra 2005 samerne og befolkningen i Finnmark ret til land og vand i Finnmark og ca. 95% (ca. 46.000 km2) af provinsen blev overdraget til dets indbyggere.   

SAMERNE I FINLAND
Samerne blev anerkendt som indfødt folk i den finske forfatning i 1995. Derfor har samerne ret til at bevare og udvikle deres sprog og kultur såvel som deres traditionelle måde at leve på. Samerne har haft konstitutionelt selvstyre i deres hjemlande siden 1996 når det gælder kultur og sprog. Ifølge finsk lovgivning, har samerne ret til offentlig service på deres eget sprog. Der bor omtrent 9.000 samere i Finland. Mere end 60% af dem lever ikke i deres hjemland, hvilket betyder, at der er særlige forudsætninger for undervisning, offentlig service og kommunikation i det samiske sprog.

Som i Norge er rettigheder til land og sprog et meget vigtigt emne for samerne i Finland. Offentlige ydelser tilbydes ikke på samisk og de få der er, er mangelfulde. Samerne har ikke sikre landrettigheder i Finland, da 90% af det finske, samiske land tilhører staten. Finland har ikke ratificeret ILO Konventionen nr. 169, hvilket gør rettigheder til land vanskeligere at håndtere. Ifølge Martin Schenin, professor ved Åbo Akademi i Turku, Finland, er den samiske livsstil truet af den konkurrerende brug af land. Hvis regeringen beslutter at fælde træer i områder, hvor samerne har deres rensdyr, vil muligheder for græsning blive ødelagt.
I

2011 kritiserede Europarådet Finland for at håndtere samerne og andre minoriteter dårligt. De forslog nogle tiltag Finland kunne implementere, som det første at gennemføre ratificeringen af ILO’s konvention. Andre forslag inkluderede samiske nyhedsaviser og bedre repræsentation af samerne i den politiske beslutningsproces.

Samerne frygter at blive assimileret ind i den finske befolkning. Dette vil påvirke deres traditionelle levebrød, rensdyrdrift. Ofte bliver samerne udelukkende behandlet som en sproglig minoritet, men ikke en som en befolkning. Finlands tidligere Minoritetsombudsmand, Johanna Suurpää, har sagt, at staten ikke fører en assimilerende politik med vilje. Samerne er ikke de eneste der praktiserer rensdyrdrift i Nordfinland, derfor ”er der ingen simpel løsning, der er fair for alle parter”, men sprogproblemet, tilføjer hun, er ved at blive en krise.

En FN-rapport, der undersøger menneskerettighedssituationen for det samiske folk i Sverige, Finland og Norge, opfordrer de nordiske stater til at yde mere bistand til de samiske parlamenter for at øge kendskabet til de arktiske, indfødte folk, deres sprog og deres kulturer.

Kilder:
http://www.galdu.org
http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1.7690898
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131
http://www.euractiv.com/culture/un-report-calls-sami-language-boost-news-501319
Joona, 2005, “The Political recognition and Ratification of ILO Convention No. 169 in Finland, with some comparison to Sweden and Norway”. Nordic Journal of Human Rights, Vol. 23 (3), pp 306-321
http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/Veiledninger_brosjyrer/2005/fakta-om-finnmarksloven.html?id=88240
http://www.samediggi.fi/index.php?option=com_content&;;task=view&id=71&Itemid=104
http://yle.fi/alueet/lappi/2011/04/en_saamelaisten_maaoikeudet_kuntoon_2515355.html
http://ipsnews.net/news.asp?idnews=41887

 

 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner