Søndag, 16 juni 2019

FN på dit sprog

Introduktion til FN

Artikel indeks
Introduktion til FN
Hvad er De Forenede Nationer?
Findes der regler og principper til vejledning for FN?
Hvordan begyndte FN?
Var dette første gang en sådan organisation blev oprettet?
Hvor er FNs hovedkvarter?
Hvordan er FNs struktur?
Hvem betaler for FNs arbejde?
Hvem kan blive medlem af FN?
Hvilke sprog anvender FN?
Alle sider

 

Spørgsmål og svar på FN's historie, om tanken bag FN og om organisationens tilblivelse. Desuden information om alt fra hvordan generalsekretæren vælges, til FNs budget og hvilke sprog, der anvendes i FN.

Den grundlæggende viden om FN's baggrund.

 UN FLAG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Hvad er De Forenede Nationer?

De Forenede Nationer - eller FN - er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. I dag er medlemstallet steget til 193. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.

Er FN en verdensregering?

Nej. Regeringerne repræsenterer lande og folk. FN repræsenterer hverken en bestemt regering eller nation. Organisationen er en sammenslutning af suveræne stater og kan kun gøre, hvad medlemmerne ønsker. Der er tale om et internationalt forum, hvor uafhængige lande træder sammen for at drøfte globale spørgsmål, der både berører hvert enkelt af dem og dem alle i en større sammenhæng.

De Forenede Nationer har fire hovedformål:

  • At bevare fred verden over;
  • At skabe fredelige relationer mellem landene;
  • At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder;
  • At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.;

 


 

Findes der regler og principper til vejledning for FN?

 

Ja. FN-pagten indeholder et sæt retningslinjer, der udstikker medlemslandenes rettigheder og pligter, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.

 

signing.jpg  
Her underskriver repræsentanterne fra Chile FN-pagten  

Repræsentanter for 50 stater underskrev FN-pagten 26. juni 1945 i San Francisco. Polen, der på dette tidspunkt endnu ikke havde nogen regering på grund af eftervirkningerne fra Anden Verdenskrig, underskrev senere og blev således det 51. oprindelige medlem af FN.

charter.jpg
Værtslandet USA blev anmodet om at opbevare den originale udgave af pagten. Den findes nu i National Archives i Washington DC. En kopi findes udstillet i FN's hovedkvarter i New York.
 

 


Hvordan begyndte FN?

Tanken om De Forenede Nationer blev til under Anden Verdenskrig (1939-1945). Millioner af mennesker blev dræbt i denne krig. Endnu flere blev fordrevet fra deres hjem. Byer lå i ruiner. Verdens ledere følte et stærkt behov for at skabe et forum, som kunne bidrage til fred og sikkerhed og stoppe fremtidige krige. De var klar over, at dette kun kunne lade sig gøre ved at oprette en international organisation, hvor alle nationer arbejdede sammen. Denne organisation blev De Forenede Nationer.

  02-ROOSEVELT_WINSTON.jpg
  14. august 1941. Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og Storbritanniens premierminister Winston Churchill mødes om bord på HMS Prince of Wales "et sted på havet". Dette historiske møde var det første skridt mod skabelsen af De Forenede Nationer.

Vejen til FN - en kronologi

FN blev ikke dannet fra den ene dag til den anden. Flere års forhandlinger og planlægning gik forud for organisationens oprettelse. Sådan skete det:

  • 14. august 1941 udsendte USAs præsident Franklin D. Roosevelt og den britiske premierminister Winston Churchill en hensigtserklæring om den fremtidige fredsordning. Det skete efter et hemmeligt møde på et slagskib et sted i Atlanterhavet. De to statsledere kaldte erklæringen Atlanterhavspagten (Atlantic Charter).
  • 1. januar 1942 mødtes repræsentanter for 26 lande i Washington og underskrev De Forenede Nationers erklæring (United Nations Declaration). De lovede at vinde krigen og godkende Atlanterhavspagten.
  • Den 30. oktober 1943 mødtes repræsentanter for Kina, Sovjetunionen, Storbritannien og USA i Moskva og enedes om at oprette en international organisation til fredsbevarelse, når krigen var afsluttet. Denne aftale blev døbt Moskva-erklæringen (Moscow Declaration).
  • I sommeren og efteråret 1944 blev de første detaljerede planer lagt for en kommende international organisation. Det skete på en konference i Washington - ofte kaldt Dumbarton Oaks Conference, fordi den blev holdt på en ejendom af det navn.
  • Den 11. februar 1945 mødtes præsident Franklin D. Roosevelt, premierminister Winston Churchill og Sovjetunionens leder Josef Stalin i Jalta på Krim. Der aftalte de det afstemnings-system, der skulle anvendes i Sikkerhedsrådet. De bestemte også, at der skulle holdes en international konference om det kommende FN i San Francisco.
  • Repræsentanter for 50 lande deltog i San Francisco-konferencen (25. april - 26.juni 1945). De udarbejdede og vedtog enstemmigt 26. juni FN-pagten og den grundlæggende statut for Den Internationale Domstol.
  • 24. oktober 1945 blev FN til. Det skete, efter de oprindelige grundlæggere af organisationen, deriblandt de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, havde underskrevet FN-pagten og dermed officielt anerkendt organisationen. Derfor markeres 24. oktober hvert år lige siden Verden over som FN's fødselsdag, FN-dagen.

For mere information på engelsk: http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml

 

 


Var dette første gang en sådan organisation blev oprettet?

Nej. Folkeforbundet (League of Nations) blev oprettet i 1919 efter Første Verdenskrig. Ligesom for FN's vedkommende var hovedformålet at bevare verdensfreden.

Desværre tilsluttede ikke alle stater sig Folkeforbundet. USA blev f. eks. aldrig medlem. Andre stater, der senere havde tilsluttet sig organisationen, deltog ofte ikke i beslutningerne. Folkeforbundet havde desuden ikke nogen myndighed til at gennemtvinge sine vedtagelser. Folkeforbundets fiasko medvirkede til den konfrontationskurs, som førte til Anden Verdenskrig. Selv om forbundet ikke blev nogen succes, blev det dog et symbol på drømmen om en verdensorganisation. Resultatet heraf var De Forenede Nationer.

Hvor kom navnet "De Forenede Nationer" fra?

Navnet De Forenede Nationer blev foreslået af USAs præsident Franklin D. Roosevelt.
Det blev første gang officielt brugt i 1942, da repræsentanter for 26 lande underskrev De Forenede Nationers erklæring.

På San Francisco-konferencen besluttede de tilstedeværende at vedtage det navn præsident Roosevelt havde valgt. Det skete ikke mindst som en hyldest til præsidenten, der var død nogle få uger før undertegnelsen af pagten.

 

 

 


Hvor er FN's hovedkvarter?

FN's hovedkvarter ligger i New York. På generalforsamlingens første møde, som fandt sted i London, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA. De fire bygninger som FN's hovedkvarter nu består af, er generalforsamlingsbygningen med en lav kuppel på taget, den 39-etagers høje sekretariatsbygning af glas og marmor, den lave rektangulære konferencebygning langs floden og Dag Hammarskjöld-biblioteket i det sydvestlige hjørne af grunden.

UNbuilding_daylight.gif   Hvem ejer FN's hovedkvarter?

FN-hovedkvarterets område og bygninger er international zone. Dette betyder, at selv om bygningerne ligger på amerikansk jord, er alle FN's medlemslande medejere heraf.

FN har sit eget flag og egne sikkerhedsfolk, som bevogter området.

Organisationen har også eget postkontor med egne frimærker. Disse kan kun bruges fra FN's hovedkvarter eller fra FN-kontorerne i Wien eller Genève.
Udsigt til FN's hovedkvarter taget fra Tudor City på 41st Street mod nord til 48th Street.    


FN-bygningens historie


Selv om generalforsamlingen på sit første møde i London i 1946 besluttede, at FN's hovedkvarter skulle ligge i USA, var New York ikke det sted, som den rådgivende komité foretrak. Den overvejede byer som Philadelphia, Boston og San Francisco. Da endelig New York blev valgt, havde komiteen nogle andre steder i byen på prioriteringslisten. Det som afgjorde valget, var en gave på 8,5 millioner dollars fra John D. Rockefeller til købet af grunden på First Avenue. Senere gav New Yorks bystyre yderligere bidrag.

FN's hovedkvarter blev bygget på en grund, hvor der lå slagterier og små industrivirksomheder. Oprindelig var det tanken at opføre en bygning i 45 etager til en pris af 85 millioner dollars. På generalsekretær Trygve Lies ordre blev omkostningerne skåret ned med 20 millioner dollars, og bygningen blev reduceret til 39 etager. Den amerikanske regering gav et rentefrit lån på 65 millioner dollars til dækning af opførelsen. Det sidste afdrag på dette lån blev betalt i 1982.

Den 24. oktober 1949 lagde generalsekretær Trygve Lie grundstenen til den kommende FN-bygning. Nitten måneder senere, den 21. august 1951, begyndte FN-sekretariatets medarbejdere at flytte ind i deres nye kontorer.

For en rundtur i Sekretariatsbygningen: http://visit.un.org/content/guided-tours


Hvordan er FN's struktur?

FN's arbejde udføres næsten over hele Verden. Det sker gennem seks hovedorganer.
Disse er:

Med undtagelse af Den internationale Domstol, som ligger i Haag i Holland, findes disse organer ved FN's hovedkvarter i New York.

14 andre organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN's seks hovedorganer dét, som kaldes FN-systemet.



Hvem betaler for FN's arbejde? Og hvor meget?

FN's medlemmer betaler, alle 193, for alt hvad FN foretager sig. Organisationen har ingen anden adgang til indkomst.

Der er to forskellige typer af budgetter i FN. Det regulære budget dækker funktionerne i sekretariatet i New York og FN-kontorer rundt om i verden. Det fredsbevarende budget går til forskellige operationer, ofte i områder hvor situationen er farlig på grund af væbnede konflikter. Medlemsstaternes bidrag til begge budgetter er tvungne. Medlemmerne betaler i henhold til en bidragsskala, som de alle har ratificeret. Denne skala er baseret på det enkelte lands evne til at betale, nationalindkomsten og befolkningens størrelse.

 

 

 

 


Hvem kan blive medlem af FN? og hvordan?

Kun uafhængige stater, der nyder international anerkendelse, kan blive medlemmer af FN. Ifølge FN-pagten er organisationen åben for alle fredselskende stater, som accepterer deres forpligtelser og er både villige og i stand til at leve op til disse forpligtelser. Nye stater får medlemskab af FN efter votering i Generalforsamlingen på grundlag af en anbefaling fra Sikkerhedsrådet.

For mere information på engelsk: http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml


Hvilke sprog anvender FN?

De officielt anvendte sprog i FN er arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk. Arbejdssprogene er engelsk og fransk.

En delegeret kan tale på et hvilket som helst af de officielle sprog, og ordene bliver løbende oversat af tolke til de øvrige officielle sprog. De fleste FN-dokumenter udsendes også på de seks officielle sprog. Undertiden fremsætter en delegeret en erklæring på et ikke-officielt sprog. I sådanne tilfælde må den pågældende delegation enten stille tolk til rådighed eller forelægge en nedskrevet oversættelse på et af de officielle sprog.

FN's medarbejdere bruger enten engelsk eller fransk som deres arbejdssprog. Vil man arbejde for FN, må man med andre ord tale og skrive enten engelsk eller fransk flydende (eller begge).

 

 

 

Banner
Banner
Banner
Banner