| | V. Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse 24. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at fremme demokrati og styrke lov og orden såvel som respekten for alle internationalt anerkendte menneskerettigheder og fundamentale friheder, herunder retten til udvikling. 25. Vi beslutter derfor: - At respektere fuldt ud og opretholde Verdenserklæringen om menneskerettigheder.
- At stræbe efter fuld beskyttelse og fremme i alle vore lande af borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for alle.
- At styrke alle vore landes kapacitet til at implementere demokratiets principper og praksis og respekt for menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder.
- At bekæmpe alle former for vold mod kvinder og at implementere Konventionen om udryddelse af alle former for diskrimination af kvinder.
- At tage forholdsregler til at sikre respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder for migranter, migrantarbejdere og deres familier, at fjerne de voksende udtryk for racisme og fremmedhad i mange samfund og at fremme større harmoni og tolerance i alle samfund.
- At arbejde kollektivt for mere omfattende politiske processer, der tillader ægte deltagelse af alle borgere i alle vore samfund.
- At sikre mediernes frihed til udføre deres væsentlige rolle og offentlighedens ret til at få adgang til information.
United Nations Information Centre for the Nordic Countries Internet: www.un.dk - E-mail: unic@un.dk | | |