Onsdag, 01 oktober 2014

FN på dit sprog

Kreative hjerner til bekæmpelse af madspild søges

TES-logo-UNRIC-web

Bruxelles, København 5. juni 2013 - I forbindelse med Verdensmiljødagen 5. juni lancerer FN og Nordisk Ministerråd en nordisk-baltisk annoncekonkurrence med henblik på at bekæmpe madspild. Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten tilslutter sig Ban Ki-moons call for action på området. I Danmark lanceres konkurrencen i samarbejde med Selina Juul fra NGOen Stop Spild af Mad.

Verdensmiljødagen afholdes hvert år den 5. juni. I 2013 ligger fokus på madspild, og i den forbindelse lanceres en nordisk-baltisk annoncekonkurrence under FN's Miljøprograms kampagne "Think.Eat.Save – Reduce your Foodprint".

Konkurrencen henvender sig til grafiske designere og handler om at udarbejde en annonce som kan skabe opmærksomhed om det øgede madspild i det moderne samfund.

Førstepræmien er på 5.000 euro og finansieres af Nordisk Ministerråd. Vinderannoncen vil blive vist i hele verden som led i "Think.Eat.Save"-kampagnen. Den bliver også trykt i aviser og udstillet på messer og ved andre arrangementer rundt om i Europa.

Det er fjerde gang at UNRIC (FN's informationscenter i Bruxelles) lancerer en designkonkurrence for både professionelle og amatører med henblik på at sætte fokus på globale spørgsmål. Denne gang kan borgere fra de nordiske lande, de baltiske lande og Nordvestrusland deltage i konkurrencen som afholdes i samarbejde med Stop Spild Af Mad.

Du kan læse mere om konkurrencen på netstedet thinkeatsave.org/nordiccompetition.

Think.Eat.Save – Reduce your Foodprint

"Think.Eat.Save"-kampagnen mod madspild ledes af FN's Miljøprogram (UNEP) i regi af FN's generalsekretærs Zero Hunger Challenge.

– Jordens nuværende befolkningstal på syv milliarder forventes at stige til ni milliarder i 2050, men antallet af sultne mennesker behøver ikke at stige. Ved at reducere madspild kan vi spare penge og ressourcer, minimere de miljømæssige konsekvenser og, hvilket er allervigtigst, bevæge os mod en verden hvor der er mad nok til alle, siger Ban Ki-moon i sin erklæring i forbindelse med Verdensmiljødagen.

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten, er enig.

– Madspild handler ikke kun om den individuelle forbruger. Det er et socialt problem. Vi skal ikke blot finde nye måder at reducere madspildet på. Vi skal også genoverveje vores syn på madspild og andre biprodukter fra landbruget og industrien. Madspild i dag er morgendagens råmaterialer, konstaterer han.

Feeding the 5000

Konkurrencens dommere er blandt andet Tristram Stuart, grundlægger af Feeding the 5000, TEDx-taler og forfatter til den prisbelønnede bog WASTE – Uncovering the Global Food Scandal samt Selina Juul, TEDx-taler, kogebogsforfatter og grundlægger af Stop Spild Af Mad i Danmark.

– Madspild er en verdensomspændende tragedie som vi ikke længere kan ignorere," siger Juul. Og alligevel er det en tragedie som vi alle har mulighed for at modvirke. Det er faktisk ret simpelt: Du skal gøre noget! Som forbruger har du en større magt end du er klar over. Det er dig der bestemmer hvad du vil købe og hvad du ikke vil købe. Det er dig der har magten over din indkøbsliste – og ikke omvendt. En større forbrugerindflydelse kan ændre verden. Brug den indflydelse! siger Selina Juul.

Prisen vil blive overrakt ved et Feeding the 5000-event på Rådhuspladsen i København den 4. oktober arrangeret af Stop Spild Af Mad som er officiel "Think.Eat.Save"-partner og Danmarks største NGO inden for madspild.

Yderligere information:

Think.Eat.Save annoncekonkurrence – Arni Snævarr (UNRIC), telefon: +32 497 458 088

Netsted: http://www.thinkeatsave.org/nordiccompetition

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Nordisk Ministerråd – Michael Funch, telefon: +45 21 71 71 43

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Stop Spild Af Mad – Jakob Dreyer, telefon: +45 40 72 06 01

Netsted: http://www.stopspildafmad.dk/inenglish.html

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Plastikaffald er et stort problem i moderne samfund. Se en alternativ video om en plastikflaskes rejse rundt i verden ovenfor.

Banner
Banner
Banner
Banner