Torsdag, 23 november 2017

FN på dit sprog

Historisk første FN-topmøde om flygtninge og migranter

HFNT main

Den 19. september 2016 vil FN’s generalforsamling være vært for et højniveau-topmøde om flygtninge og migranter med henblik på at samle verdens lande omkring en mere human og koordineret tilgang.

Dette er først gang, at generalforsamlingen har opfordret til et topmøde på stats- og regeringschefernes niveau omkring problemet med de store bevægelser af flygtninge og migranter. Målet er at komme op med en plan for en bedre international respons og styrke forvaltningen af international migration ved at skabe et mere ansvarligt og forudsigeligt system til at reagere på store bevægelser af flygtninge og migranter.

Mens Europas kamp for at håndtere de mere end en million flygtninge og migranter, der ankom via Middelhavet, har domineret de vestlige medier, forbliver langt størstedelen af verdens fordrevne mennesker i lav- og mellem-indkomstlande tæt på konfliktsituationer.
HFNT 1

”Man kan satse på og håbe på, at det der kommer ud af topmødet er, at landende bekræfter og forstærker deres forpligtelser til at hjælpe med flygtningespørgsmålet – både for de mange mennesker der er i nød og nabolandene, der bærer langt den største del af byrden,” fortalte formanden for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, til UNRIC Nyhedsbrev.

”Og så vil topmødet også bekræfte et nærmere samarbejde med den internationale organisationskoalition, der står til at lave en særlig indsats på migrantmødet de kommende år.”

De faste repræsentanter for Jordan og Irland, Dina Kawar og David Donoghue, blev udnævnt sammen som formidlere af en afslutning af forhandlingerne og et muligt resultat.
I begyndelsen af august nåede man til enighed om, hvad der vil blive kaldt New York-erklæringen. Blandt de vigtigste forpligtelser aftalt mellem de 193 FN-medlemsstater er:

  • At beskytte menneskerettighederne for alle flygtninge og migranter uanset deres status.
  • At sikre at alle flygtninge- og migrantbørn er i uddannelse inden for et par måneder efter ankomsten.
  • At understøtte de lande, der redder og modtager et stort antal flygtninge og migranter.
  • At arbejde hen imod en afslutning af praksissen, hvor børn frihedsberøves på grund af deres immigrationsstatus.
  • At kraftigt fordømme fremmedhad og gennemføre en global kampagne for at modvirke det.
  • At overveje flere muligheder for regulær migration under ordnede forhold for at forbedre migranters sikkerhed og værdighed.

Desuden vil en ny omfattende ramme for forvaltningen af migration indgås i 2018. Yderligere vil et system, der fører til en mere ligelig fordeling af værtsansvaret for verdens flygtninge, blive afsluttet i 2018.

Deltagere under topmødet indbefatter stats- og regeringschefer, ministre og ledere fra FN-systemet, civilsamfundet, den private sektor, internationale organisationer, og den akademiske verden.

HFNT 3Også i tilknytning til generalforsamlingen vil USA’s præsident, Obama, den 20. september 2016 være vært for Ledernes Topmøde om Flygtninge sammen med medværterne; Canada, Etiopien, Tyskland, Jordan, Mexico og Sverige. Dette topmøde vil appellere til at regeringerne giver nye væsentlige løfter om flygtninge. Mens Ledernes Topmøde udelukkende vil fokusere på flygtninge, og ikke migranter, vil generalforsamlingens topmøde adressere store bevægelser af begge. De to begivenheder vil således supplere hinanden.

Selvom begreberne ofte bruges omskifteligt, er der afgørende forskelle mellem ”flygtninge”, som er personer, der er uden for deres hjemland på grund af frygtede forfølgelser, konflikter, udbredt vold, eller andre forhold, der har alvorligt forstyrret den offentlige orden i deres hjemland – og ”internationale migranter”, som er personer, der ændrer deres sædvanlige opholdslande, uanset grunden til migration eller juridisk status.

Læs mere om sessioner på FN-topmødet her. Dette topmøde vil også blive vist live på webtv.un.org.

 

FN's klimakonference i Bonn (COP23) begyndte 6. november og varer til den 17. Det er på tide at styrke indsatsen for at nå målene fra Paris-aftalen:

Banner
Banner
Banner
Banner