Tirsdag, 22 Juli 2014

FN på dit sprog

En halv million er udsat for kvindelig omskæring i Europa

FGM photo UNICEF

Det anslås at omkring 500.000 kvinder og piger i Europa er ofre for kvindelig omskæring hvert år. Det svarer til den samlede kvindelige befolkning i København og Oslo.

Derudover er 180.000 kvinder i risiko for at blive udsat for et sådant overgreb hvert år.
Temaet for årets internationale kvindedag 8. marts, var at stoppe vold mod kvinder – og kvindelig omskæring (på engelsk kendt som Female Genital Mutilation, FGM) blev fremhævet som en af de mest grusomme former for misbrug af kvinder og piger.

Der findes fire forskellige typer af kvindelig omskæring, hvoraf den mest alvorlige er infibulation, hvor man kirurgisk fjerner dele, eller alle dele, af de kvindelige kønsorganer. Indgrebet udføres traditionelt med en kniv eller et barberblad, hvorefter såret bliver syet sammen igen. Der bruges ingen bedøvelse under operationen og desinfektionen er sjældent grundigt udført.  

Men hvorfor ville piger opvokset i Vesten, frivilligt udsætte sig selv for sådan omskæring? Doktor Els Leye, en belgisk forsker som har specialiseret sig i kvindelig omskæring, forklarer: ”For det første må vi huske på at forældre og familiemedlemmer ofte vil fortælle pigen, at der skal holdes en fest for at fejre at hun er blevet en kvinde. Det bliver præsenteret som en fejring af overgangen fra barn til voksen – ikke som et smertefuldt og traumatiserende indgreb. For det andet vil barnet ikke anmelde sine forældre, som det ofte ses mht. børnemisbrug”. Det er derfor meget vigtigt at øge folks bevidsthed om dette og forebygge overgreb – kombineret med retssikkerhed og nationale tiltag.

”Hvis vi snakkede om 180.000 børn – eller drenge – som risikerede at få deres arme skåret af hvert år, ville det udløse et ramaskrig verden rundt og foranstaltninger ville være sat i gang for længe siden”, sagde en af deltagerne på et seminar om kvindelig omskæring, i Europaparlamentet i februar sidste år. Seminaret til ”End FGM”, en europæisk kampagne drevet af Amnesty International i Irland, samlede sundhedseksperter, det civile samfund og EU-politikere for at diskutere europæiske tiltag rettet mod at bekæmpe denne praksis, som for ikke længe siden stadig var ukendt.

Indgrebet udføres oftest af traditionelle omskærere, som tit har en anden central rolle i samfundet, som f.eks. at være jordmødre. I dag udføres imidlertid over 18 procent af alle kvindelige omskæringer af sundhedsplejere, noget der bidrager til at legitimere og opretholde praksissen, og denne tendens stiger stadig.

Somaliske Ifrah Ahmed, som nu bor i Irland og aktivt kæmper mod kvindelig omskæring, forklarer: ”Da jeg ankom til Irland som flygtning i 2006 – 2006, ikke 1996 – kom det obligatoriske lægetjek som et chok for mig. For det første var tolken en mand og det er ikke nemt at snakke om intime ting med en mand tilstede – og da sygeplejersken udførte undersøgelsen skreg hun pludselig ud: ”Jesus, hvordan har du beskadiget dine kønsdele?”. ”Jeg var så flov”.

Europa – og de nordiske lande – begynder gradvist at vågne op til alvorligheden af denne praksis. EIGE (det europæiske institut for ligestilling) lancerede 6. marts den første undersøgelse om kvindelig omskæring der omfatter hele EU. Undersøgelsen viser, at for effektivt at bekæmpe denne praksis, har EU brug for en mere omfattende fremgangsmåde, der balancerer beskyttelse, forebyggelse og retsforfølgning.

Kvindelig omskæring er et typisk eksempel på en praksis der er vældig svær at bekæmpe, uden en indsats på alle niveauer. For at det skal lykkes, må regeringer, både i og uden for Europa, samarbejde. Derudover må sundhedsplejere, det civile samfund, skoler og kvinder selv involveres i kampen, samt religiøse samfund og onkler, brødre og fædre.
”Selvom kvinder ofte er ansvarlige for de praktiske foranstaltninger, er medlemmer af den udvidede familie ofte involveret i beslutningsprocessen”, udtalte generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Margaret Chan. ”Kvindelig omskæring er en manifestation af uligheden mellem kønnene. Det repræsenterer samfundets kontrol over kvinder”.

Det er usikkert hvor mange piger der bliver udsat for kvindelig omskæring i Norden. Kun få tilfælde er blevet indrapporteret de seneste år. Alle de nordiske lande har vedtaget lignende handlingsplaner mod kvindelig omskæring. Danmark begyndte at udvikle en kvindelig omskæringspolitik i begyndelsen af 1980'erne, da sundhedsstyrelsen udsendte en erklæring om, at sundhedsplejere ikke skal udføre kvindelig omskæring. Samtidig er retningslinjer med henblik på at beskytte og yde omsorg for mindreårige, blevet udviklet af Ministeriet for Børn og Undervisning. I 2011 var der 15.116 kvinder i Danmark der kom fra lande hvor kvindelig omskæring bliver udført. De fleste af disse kvinder kom fra Somalia. Antallet af kvinder der rent faktisk har været udsat for kvindelig omskæring er dog ukendt. Indtil videre er der kun én kvindelig omskæringssag der er blevet bragt for retten i 2008.

 

 

Den 18. juli er det Mandela-dag, deltag i fejringen ved at bruge 67 minutter af din dag på at gøre noget, der gavner os alle.

Banner
Banner
Banner
Banner