Mandag, 28 Juli 2014

FN på dit sprog

Grønland: jagtens skumring, minedriftens daggry?

rax

Der var fokus på Grønland i en offentlig debat afholdt i Bruxelles efter visningen af filmen ”the Last Days of the Arctic” i Ciné ONU – UNRIC’s månedlige film debataften. Filmen fortæller historien om den islandske fotograf RAX (Ragnar Axelsson), som har fotograferet Grønland og hans hjemland Island gennem de sidste 35 år. The Last Days of the Arctic: Trailer

Axelsson deltog i debatten foran et fuldt hus i Goethe instituttet, sammen med fransk forsker Dr. Damien Degeorges – grundlæggeren af Arctic Policy and Economic Forum, og Linda Skifte Lennert, chefen for den grønlandske repræsentation i EU.

Debatten blev ledet af UNRIC’s Arni Snævarr og fokuserede på tilbagetrækningen af de grønlandske gletsjere og nedsmeltningen af isen i det arktiske hav. Dette vil på samme tid udfordre de gamle grønlandske traditioner og åbne nye muligheder inden for minedrift og udvinding af olie og gas.  

Axelsson forklarede, at selvom han forstår at Grønland vil gribe disse muligheder, så deler han bekymringerne af landets traditionelle jægere, hvis tusind år gamle traditioner er i fare for at forsvinde. ”Nordens jægere er en døende race. Dette er skumringen af deres samfund”, sagde Axelsson.

Grønland er et selvstyrende land inden for det danske kongerige og er fire gange så stort som Frankrig, men har en befolkning på bare 58.000. Grønland har allerede sikret sig kontrol over landets naturressourcer gennem en traktat indgået med Danmark i 2009, som udvidede selvstyret. Traktaten baner vejen for selvstændighed hvis indkomsten af eventuel minedrift og udvinding af olie og gas, kan sikre økonomisk uafhængighed fra Danmark.      

Grønland menes at besidde en rigdom af mineraler og off shore olie- og gasreserver. EU og Kina har vist interesse i sjældne jordarter, som er vigtige for nye ”grønne” teknologier.
   
Folketinget drøfter en ændring af immigrationsloven, der vil give muligheden for op til 5000 kinesere at arbejde på infrastrukturen, og bygge en mine og et nyt aluminiumsværk på Grønland.

Lennert forklarede at grønlændere ikke er bange for interessen fra kineserne, trods landets kraft og størrelse. ”Vi vil føre en bæredygtig udvikling og vi har markedsført vores ressourcer internationalt”, siger hun. ”Nu som vores mulige internationale samarbejdspartnere har vist interesse i at være med i vores udvikling, er det vigtigt at de ønsker at tage del i vores udvikling på vores vilkår: Vi sætter betingelserne og de følger dem”.

Flertallet i det grønlandske parlament stemte for en ny storskalalov, men dette har splittet statsminister Kuupik Kleists parti. Det nye parti ”Partii Inuit” ønsker en folkeafstemning om storskalaloven før man begynder med udvindingen af mineraler og råstoffer.    

Partiets leder Nikku Olsen siger at de vil kæmpe for at beskytte inuitbefolkningen og dets værdier. ”Det hele handler om penge og Naalakkersuisuts (regeringens) politik angående storskalaprojekter er samtidig meget overfladisk og ikke gennemtænkt”, siger Olsen og peger på øget arbejdsløshed, stadig større boligmangel og flere omsorgssvigtede børn, ifølge avisen Sermitsiaq.

”Vi kan se at der vil ske store ændringer i samfundet hvis man begynder på mineindustri, eller på at bore efter olie. Mange spørgsmål mangler at blive besvaret, og mange ting er ikke blevet forklaret godt nok”, siger Nikku Olsen til Politikken.

 

Hvordan arbejder Verdensfødevareprogrammet? Se her, hvordan tonsvis af mad sendes til Syrien hver måned.

Banner
Banner
Banner
Banner