Onsdag, 23 april 2014

FN på dit sprog

STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL - Kapitel II

Artikel indeks
STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL
Kapitel I
Kapitel II
Kapitel III
Kapitel IV
Kapitel V
Alle sider

Kapitel II
DOMSTOLENS MYNDIGHEDSOMRÅDE

Artikel 34.

1. Kun stater kan optræde som parter for domstolen.

2. I overensstemmelse med de i domstolens reglement indeholdte bestemmelser kan domstolen anmode de offentlige mellemfolkelige organisationer om oplysninger vedrørende de sager, der er indbragt for den, og skal ligeledes modtage sådanne oplysninger, der forelægges den af disse organisationer på deres eget initiativ.

3. Når der i en sag for domstolen er rejst spørgsmål om fortolkningen af en offentlig mellemfolkelig organisations oprettelsesstatut eller af en i henhold til denne indgået mellemfolkelig overenskomst skal retsskriveren give den pågældende organisation meddelelse derom og tilstille denne genparter af hele den skriftlige retsforhandling.

Artikel 35.

1. Domstolen står åben for stater, der er deltagere i nærværende statut.

2. De nærmere vilkår, på hvilke den skal stå åben for andre stater, fastsættes under forbehold af de særlige forskrifter i de gældende traktater af sikkerhedsrådet; dog må parterne i intet tilfælde være stillet ulige for domstolen.

3. Når en stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, er part i en sag, skal domstolen fastsætte det tilskud til domstolens omkostninger, som denne part skal bære. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis vedkommende stat bærer en del af domstolens udgifter.

Artikel 36.

1. Domstolens myndighedsområde udstrækker sig til alle sager, som parterne forelægger den, såvel som til alle de tilfælde, hvorom der særlig er truffet bestemmelse i de Forenede Nationers pagt eller i de gældende traktater og konventioner.

2. De stater, der er deltagere i nærværende statut, kan når som helst erklære, at de anerkender som bindende ipso facto og uden særlig overenskomst, i forhold til enhver anden stat, som antager den samme forpligtelse, domstolens domsmyndighed i alle retstvister vedrørende:

a. Fortolkning af en traktat;

b. Ethvert spørgsmål, som angår mellemfolkelig ret;

c. Tilstedeværelsen af enhver kendsgerning, som, hvis den forelå, ville udgøre et brud på en mellemfolkelig forpligtelse;

d. Arten og omfanget af den erstatning, som bør ydes på grund af et brud på nogen mellemfolkelig forpligtelse.

3. De ovennævnte erklæringer kan afgives enten ubetinget eller på betingelse af gensidighed med hensyn til flere eller visse stater eller for et bestemt tidsrum.

4. Sådanne erklæringer skal deponeres hos de Forenede Nationers generalsekretær, som skal oversende kopier af disse til deltagerne i statutten og retsskriveren.

5. Erklæringer, der er afgivet i henhold til artikel 31 i statutten for den faste domstol for mellemfolkelig retspleje, og som stadig er i kraft, skal, i forholdet mellem deltagerne i nærværende statut, betragtes som antagelse af domstolens bindende domsmyndighed for den periode, for hvilken erklæringerne endnu er gældende og i overensstemmelse med disses bestemmelser.

6. Retten afgør selv tvistigheder, som måtte opstå med hensyn til spørgsmålet om dens myndighedsområde.

Artikel 37.

Når en gældende traktat eller konvention indeholder bestemmelse om henvisning af en sag til en domstol, som skulle oprettes af folkeforbundet, eller til den faste domstol for mellemfolkelig retspleje, skal sagen i forholdet mellem deltagerne i nærværende statut henvises til den mellemfolkelige domstol.

Artikel 38.

1. Domstolen, hvis opgave er at afgøre de tvister, der forelægges den, i overensstemmelse med mellemfolkelig ret, skal anvende:

a. Mellemfolkelige konventioner af almindelig eller særlig art, som hjemler regler, der udtrykkelig er anerkendt af de stridende stater.

b. Den mellemfolkelige sædvane som udtryk for en almindelig praksis, der er anerkendt som retsregel.

c. De almindelige retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede nationer.

d. Med den begrænsning, som følger af artikel 59, retsafgørelser samt de forskellige nationers mest ansete forfatteres meninger som hjælpemiddel ved konstateringen af, hvad der er gældende ret.

2. Nærværende bestemmelse skal ikke være til hinder for, at domstolen, hvis parterne er enige derom, kan træffe sin afgørelse efter ret og billighed.



  

Det er International Moder Jord-dag. Hvad betyder naturen for dig?

Banner
Banner
Banner
Banner