Lørdag, 01 november 2014

FN på dit sprog

STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

Artikel indeks
STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL
Kapitel I
Kapitel II
Kapitel III
Kapitel IV
Kapitel V
Alle sider


Artikel 1.

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL, oprettet ved de Forenede Nationers pagt som de Forenede Nationers vigtigste dømmende organ, skal træde sammen og virke i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende statut.


 
Kapitel I
RETTENS SAMMENSÆTNING

Artikel 2.

Domstolen skal sammensættes af uafhængige dommere, der vælges uden hensyn til deres nationalitet blandt personer, der nyder den højeste moralske anseelse, og som opfylder de betingelser, der i deres eget land kræves for at beklæde de højeste dommerembeder, eller som er retskyndige af anerkendt sagkundskab i mellemfolkelig ret.

Artikel 3.

1. Domstolen består af femten medlemmer, af hvilke der ikke må være to, som er statsborgere i den samme stat.

2. En person, som med medlemskab af domstolen for øje ville kunne anses som statsborger i mere end een stat, skal betragtes som statsborger i den stat, i hvilken han sædvanligvis udøver borgerlige og politiske rettigheder.

Artikel 4.

1. Medlemmerne af domstolen vælges af plenarforsamlingen og af sikkerhedsrådet på grundlag af en liste af personer, der foreslås af hvert lands gruppe af dommere i den faste voldgiftsret overensstemmende med nedenstående regler.

2. Med hensyn til medlemmer af de Forenede Nationer, som ikke er repræsen

terede i den faste voldgiftsret, foreslås kandidaterne af disse landes grupper, som udpeges i dette øjemed af deres regeringer på de samme vilkår som de, der er fastsat for voldgiftsrettens medlemmer i artikel 44 i Haagerkonventionen af 1907 om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder.

3. I mangel af særlig aftale fastsætter plenarforsamlingen efter forslag af sikkerhedsrådet de betingelser, hvorunder en stat, der har antaget domstolens statut, men ikke er medlem af de Forenede Nationer, kan deltage i valget af domstolens medlemmer.

Artikel 5.

1. Senest tre måneder inden tidspunktet for valget opfordrer de Forenede Nationers generalsekretær skriftligt de medlemmer af den faste voldgiftsret, som tilhører de stater, der er deltagere i nærværende statut, såvel som medlemmerne af de nationale grupper, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, pkt. 2, til, hver gruppe for sig, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå sådanne personer, som er egnede til at være medlemmer af domstolen.

2. Ingen gruppe kan i noget tilfælde foreslå mere end fire personer, hvoraf højst to af dens egen nationalitet. I intet tilfælde kan der foreslås et større antal kandidater end det dobbelte af de pladser, som skal besættes.

Artikel 6.

Det henstilles til hvert lands gruppe, at den, forinden den udpeger disse kandidater, rådspørger den højeste domstol, de juridiske fakulteter og højskoler, de nationale akademier og de nationale afdelinger af mellemfolkelige akademier, som giver sig af med retsstudiet.

Artikel 7.

1. Generalsekretæren affatter i alfabetisk orden en liste over alle således foreslåede personer. Bortset fra det i artikel 12, pkt. 2 omhandlede tilfælde kan alene de på denne liste opførte personer vælges til medlemmer af domstolen.

2. Generalsekretæren forelægger denne liste for plenarforsamlingen og for sikkerhedsrådet.

Artikel 8.

Plenarforsamlingen og sikkerhedsrådet vælger uafhængigt af hinanden domstolens medlemmer.

Artikel 9.

Ved ethvert valg, skal de, som foretager valget, have for øje, at de personer, der vælges til medlemmer af domstolen, ikke blot hver for sig opfylder de stillede betingelser, men også i forening frembyder sikkerhed for, at civilisationens hovedformer og de vigtigste retssystemer i verden bliver repræsenteret deri.

Artikel 10.

1. Som valgte anses de, der har opnået absolut stemmeflertal i plenarforsamlingen og sikkerhedsrådet.

2. Der skal ikke ved nogen afstemning af sikkerhedsrådet, hvad enten den drejer sig om valget af dommere eller udpegningen af medlemmer til det i artikel 12 omhandlede fællesudvalg, være nogen som helst forskel mellem faste og ikke-faste medlemmer af sikkerhedsrådet.

3. I tilfælde af, at mere end een statsborger i den samme stat opnår absolut stemmeflertal både i plenarforsamlingen og i sikkerhedsrådet, skal alene den ældste af dem anses som valgt.

Artikel 11.

Hvis der efter det første valgmøde endnu er pladser at besætte, foretages der på samme måde et andet valg og, hvis det er nødvendigt, et tredie valg.

Artikel 12.

1. Hvis der efter det tredie valgmøde endnu er pladser at besætte, kan der til ethvert tidspunkt efter anmodning enten af plenarforsamlingen eller sikkerhedsrådet nedsættes et fællesudvalg af seks medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af plenarforsamlingen og de tre af sikkerhedsrådet, med det formål at stille forslag med absolut flertal om besættelse af hver enkelt ledig plads til særskilt antagelse i plenarforsamlingen og i sikkerhedsrådet.

2. Fællesudvalget kan på denne liste opføre navnet på enhver person, der opfylder de stillede betingelser, og som opnår enstemmighed, selv om han ikke var opført på den i artikel 7 omhandlede liste.

3. Hvis fællesudvalget kommer til det resultat, at det ikke vil lykkes at sikre valget, skal de allerede valgte medlemmer af domstolen inden for et af sikkerhedsrådet fastsat tidsrum besætte de ledige pladser ved valg blandt de personer, som har opnået stemmer enten i plenarforsamlingen eller i sikkerhedsrådet.

4. Hvis stemmerne blandt dommerne står lige, skal den ældste dommers stemme gøre udslaget.

Artikel 13.

1. Domstolens medlemmer vælges for ni år og kan genvælges; for så vidt angår de ved det første valg til domstolen valgte dommere skal funktionstiden for fem dommere dog udløbe efter tre års forløb, og funktionstiden for fem andre dommere udløbe efter seks års forløb.

2. De dommere, hvis funktionstid skal udløbe efter forløbet af de ovenfor nævnte begyndelsesperioder af tre eller seks år, skal udvælges ved lodtrækning, der skal foretages af generalsekretæren umiddelbart efter, at det første valg har fundet sted.

3. Medlemmerne af domstolen forbliver i deres stilling, indtil andre er valgt i deres sted. Efter at sådant valg har fundet sted, skal de dog afslutte behandlingen af sådanne sager, som de allerede har påbegyndt.

4. I tilfælde af, at et medlem af domstolen trækker sig tilbage, skal meddelelse herom tilstilles domstolens formand til oversendelse til generalsekretæren. Denne sidstnævnte underretning medfører, at stillingen er ledig.

Artikel 14.

Ledige pladser besættes på samme måde som ved det første valg med forbehold af følgende bestemmelse: inden en måned, efter at pladsen er blevet ledig, skal generalsekretæren udsende de i artikel 5 foreskrevne opfordringer, og dagen for valget skal fastsættes af sikkerhedsrådet.

Artikel 15.

Et medlem af domstolen, som vælges i stedet for et medlem, hvis funktionstid endnu ikke er udløbet, fuldender sin forgængers funktionstid.

Artikel 16.

1. Domstolens medlemmer kan ikke udøve nogen politisk eller administrativ virksomhed eller have nogen anden beskæftigelse af faglig art.

2. I tvivlstilfælde træffer domstolen afgørelse.

Artikel 17.

1. Domstolens medlemmer kan ikke udøve hvervet som agent, rådgiver eller sagfører i nogen sag.

2. De kan ikke tage del i behandlingen af nogen sag, i hvilken de tidligere har taget aktiv del som den ene af parternes agenter, rådgivere eller sagførere eller som medlemmer af nogen national eller mellemfolkelig domstol, af en undersøgelseskommision eller i nogen anden egenskab.

3. I tvivlstilfælde træffer domstolen afgørelse.

Artikel 18.

1. Domstolens medlemmer kan ikke afsættes,medmindre de efter de andre medlemmers enstemmige opfattelse har ophørt med at opfylde de stillede betingelser.

2. Generalsekretæren skal underrettes officielt herom af retsskriveren.

3. Denne meddelelse medfører, at pladsen betragtes som ledig.

Artikel 19.

Domstolens medlemmer nyder under udøvelsen af deres hverv de diplomatiske forrettigheder og immuniteter.

Artikel 20.

Ethvert medlem af domstolen skal forinden at træde i virksomhed i et offentligt møde afgive en højtidelig erklæring om at ville udføre sit hverv upartisk og samvittighedsfuldt.

Artikel 21.

1. Domstolen vælger sin formand og sin næstformand for tre år; de kan genvælges.

2. Domstolen udnævner sin retsskriver og kan træffe bestemmelse om udnævnelse af sådanne andre embedsmænd, som måtte være nødvendige.

Artikel 22,

1. Domstolens sæde skal være i Haag. Dette skal dog ikke forhindre domstolen i at træde sammen og udøve sin virksomhed andetsteds, nårsomhelst domstolen anser det for ønskeligt.

2. Formanden og retsskriveren skal have bopæl ved domstolens sæde.

Artikel 23.

1. Domstolen er til stadighed samlet, bortset fra retsferierne, hvis tidspunkter og varighed fastsættes af domstolen.

2. Domstolens medlemmer har ret til regelmæssig orlov, hvis tidspunkt og varighed fastsættes af domstolen under hensyntagen til afstanden mellem Haag og hver enkelt dommers hjem.

3. Domstolens medlemmer skal, bortset fra orlov, forhindring på grund af sygdom eller anden alvorlig årsag, som behørigt begrundes over for formanden, til enhver tid være til rådighed for domstolen.

Artikel 24.

1. Hvis et af domstolens medlemmer af særlige grunde ikke mener at burde tage del i pådømmelsen af en bestemt sag, meddeler han dette til formanden.

2. Hvis formanden mener, at et af rettens medlemmer af særlige grunde ikke bør tage del i behandlingen af en bestemt sag, underretter han den pågældende derom.

3. Hvis der i sådanne tilfælde består meningsforskelle mellem det pågældende medlem af domstolen og formanden, træffer domstolen afgørelse.

Artikel 25.

1. For så vidt andet ikke udtrykkelig er bestemt i nærværende statut, udøver domstolen sin virksomhed i møder, hvori alle dens medlemmer er tilstede.

2. Med forbehold af, at det antal dommere, der er til rådighed for at gøre domstolen beslutningsdygtig, ikke derved bringes under elleve, kan domstolens reglement fastsætte, at en eller flere dommere, efter omstændighederne og på omgang, kan fritages for at give møde.

3. Et antal af ni dommere er tilstrækkeligt til at gøre domstolen beslutningsdygtig.

Artikel 26.

1. Domstolen kan når som helst nedsætte en eller flere afdelinger, der består af i det mindste tre dommere, eftersom domstolen måtte bestemme, til behandling af særlige arter af sager, for eksempel sager vedrørende arbejdsforhold og sager vedrørende transit og samfærdsel.

2. Domstolen kan når som helst nedsætte en afdeling til behandling af en bestemt sag. Antallet af dommere i en sådan afdeling skal fastsættes af domstolen med godkendelse af parterne.

3. Sager skal behandles og afgøres af de i nærværende artikel omhandlede afdelinger, hvis parterne fremsætter begæring derom.

Artikel 27.

En dom afsagt af en af de i artiklerne 26 og 29 omhandlede afdelinger skal betragtes som afsagt af domstolen.

Artikel 28.

De i artiklerne 26 og 29 omhandlede afdelinger kan med parternes samtykke træde sammen og udøve deres virksomhed andetsteds end i Haag.

Artikel 29.

For at fremme en hurtig behandling af sagerne opretter domstolen hvert år en afdeling bestående af fem dommere, som har til opgave at behandle sagerne efter en afkortet retsforhandling, når parterne fremsætter begæring derom. Endvidere skal to dommere udvælges for at afløse dommere, som måtte være ude af stand til at tage sæde.

Artikel 30.

1. Domstolen fastsætter i et reglement den fremgangsmåde, hvorefter den udøver sin virksomhed. Den træffer navnlig bestemmelse om sin retsforhandling.

2. Domstolens reglement kan give bestemmelser om meddommere, som kan tage sæde sammen med domstolen eller i enhver af afdelingerne uden stemmeret.

Artikel 31.

1. Dommere af en af parternes nationalitet bevarer retten til at deltage i behandlingen af den sag, som er forelagt domstolen.

2. Hvis der i domstolen sidder en dommer af den ene parts nationalitet, kan enhver anden part udpege en person efter eget valg til at deltage i sagens behandling som dommer. Denne bør fortrinsvis tages blandt sådanne personer, som har været bragt i forslag i henhold til artiklerne 4 og 5.

3. Hvis der i domstolen ikke sidder nogen dommer af parternes nationalitet, kan hver af parterne udpege en dommer på samme måde som foreskrevet under det foregående punkt.

4. Nærværende artikel finder anvendelse i de i artiklerne 26 og 29 omhandlede tilfælde. I sådanne tilfælde skal formanden anmode en eller om nødvendigt to af de medlemmer af domstolen, der udgør afdelingen, om at overlade deres pladser til medlemmer af domstolen af de interesserede parters nationalitet og, hvis sådanne ikke findes eller er forhindrede, til dommere, der særligt er udpeget af parterne.

5. Når flere parter optræder sammen under en sag, anses de ved anvendelsen af de ovennævnte bestemmelser kun som een part. I tvivlstilfælde træffer domstolen afgørelse.

6. Dommere, som er udpeget på den i nærværende artikels punkter 2, 3 og 4 omhandlede måde, skal opfylde de i nærværende statuts artikler 2; 17, pkt. 2; 20 og 24 omhandlede forskrifter. De deltager i sagens afgørelse på fuldkommen lige fod med de andre dommere.

Artikel 32.

1. Domstolens medlemmer erholder et årligt vederlag.

2. Formanden erholder et særligt årligt honorar.

3. Næstformanden erholder et særligt honorar for hver dag, han udfører formandens funktioner.

4. Dommere, som udpeges i henhold til artikel 31 ud over domstolens egne medlemmer, erholder en godtgørelse for hver dag, de udøver deres funktioner.

5. Disse vederlag, honorarer og godtgørelser fastsættes af plenarforsamlingen. De kan ikke nedsættes under funktionstiden.

6. Retsskriverens lønning fastsættes af plenarforsamlingen efter forslag af domstolen.

7. Et af plenarforsamlingen vedtaget reglement fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder pension kan ydes domstolens medlemmer og retsskriveren, såvel som de betingelser, hvorunder domstolens medlemmer og retsskriveren får deres rejseudgifter godtgjort.

8. De ovennævnte vederlag, godtgørelser og honorarer er fritaget for enhver beskatning.

Artikel 33.

De med domstolen forbundne omkostninger afholdes af de Forenede Nationer på den måde, som plenarforsamlingen beslutter.

 


Kapitel II
DOMSTOLENS MYNDIGHEDSOMRÅDE

Artikel 34.

1. Kun stater kan optræde som parter for domstolen.

2. I overensstemmelse med de i domstolens reglement indeholdte bestemmelser kan domstolen anmode de offentlige mellemfolkelige organisationer om oplysninger vedrørende de sager, der er indbragt for den, og skal ligeledes modtage sådanne oplysninger, der forelægges den af disse organisationer på deres eget initiativ.

3. Når der i en sag for domstolen er rejst spørgsmål om fortolkningen af en offentlig mellemfolkelig organisations oprettelsesstatut eller af en i henhold til denne indgået mellemfolkelig overenskomst skal retsskriveren give den pågældende organisation meddelelse derom og tilstille denne genparter af hele den skriftlige retsforhandling.

Artikel 35.

1. Domstolen står åben for stater, der er deltagere i nærværende statut.

2. De nærmere vilkår, på hvilke den skal stå åben for andre stater, fastsættes under forbehold af de særlige forskrifter i de gældende traktater af sikkerhedsrådet; dog må parterne i intet tilfælde være stillet ulige for domstolen.

3. Når en stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, er part i en sag, skal domstolen fastsætte det tilskud til domstolens omkostninger, som denne part skal bære. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis vedkommende stat bærer en del af domstolens udgifter.

Artikel 36.

1. Domstolens myndighedsområde udstrækker sig til alle sager, som parterne forelægger den, såvel som til alle de tilfælde, hvorom der særlig er truffet bestemmelse i de Forenede Nationers pagt eller i de gældende traktater og konventioner.

2. De stater, der er deltagere i nærværende statut, kan når som helst erklære, at de anerkender som bindende ipso facto og uden særlig overenskomst, i forhold til enhver anden stat, som antager den samme forpligtelse, domstolens domsmyndighed i alle retstvister vedrørende:

a. Fortolkning af en traktat;

b. Ethvert spørgsmål, som angår mellemfolkelig ret;

c. Tilstedeværelsen af enhver kendsgerning, som, hvis den forelå, ville udgøre et brud på en mellemfolkelig forpligtelse;

d. Arten og omfanget af den erstatning, som bør ydes på grund af et brud på nogen mellemfolkelig forpligtelse.

3. De ovennævnte erklæringer kan afgives enten ubetinget eller på betingelse af gensidighed med hensyn til flere eller visse stater eller for et bestemt tidsrum.

4. Sådanne erklæringer skal deponeres hos de Forenede Nationers generalsekretær, som skal oversende kopier af disse til deltagerne i statutten og retsskriveren.

5. Erklæringer, der er afgivet i henhold til artikel 31 i statutten for den faste domstol for mellemfolkelig retspleje, og som stadig er i kraft, skal, i forholdet mellem deltagerne i nærværende statut, betragtes som antagelse af domstolens bindende domsmyndighed for den periode, for hvilken erklæringerne endnu er gældende og i overensstemmelse med disses bestemmelser.

6. Retten afgør selv tvistigheder, som måtte opstå med hensyn til spørgsmålet om dens myndighedsområde.

Artikel 37.

Når en gældende traktat eller konvention indeholder bestemmelse om henvisning af en sag til en domstol, som skulle oprettes af folkeforbundet, eller til den faste domstol for mellemfolkelig retspleje, skal sagen i forholdet mellem deltagerne i nærværende statut henvises til den mellemfolkelige domstol.

Artikel 38.

1. Domstolen, hvis opgave er at afgøre de tvister, der forelægges den, i overensstemmelse med mellemfolkelig ret, skal anvende:

a. Mellemfolkelige konventioner af almindelig eller særlig art, som hjemler regler, der udtrykkelig er anerkendt af de stridende stater.

b. Den mellemfolkelige sædvane som udtryk for en almindelig praksis, der er anerkendt som retsregel.

c. De almindelige retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede nationer.

d. Med den begrænsning, som følger af artikel 59, retsafgørelser samt de forskellige nationers mest ansete forfatteres meninger som hjælpemiddel ved konstateringen af, hvad der er gældende ret.

2. Nærværende bestemmelse skal ikke være til hinder for, at domstolen, hvis parterne er enige derom, kan træffe sin afgørelse efter ret og billighed.


 
Kapitel III
RETSFORHANDLING

Artikel 39.

1. Domstolens officielle sprog er fransk og engelsk. Hvis parterne er enige om, at hele retsforhandlingen skal finde sted på fransk skal dommen afsiges på dette sprog. Hvis parterne er enige om,at hele retsforhandlingen skal finde sted på engelsk, skal dommen afsiges på dette sprog.

2. I mangel af en overenskomst, der fastsætter det sprog, som skal benyttes, kan parterne i deres mundtlige indlæg for domstolen anvende det af de to sprog som de foretrækker, og domstolens kendelse skal da afsiges på fransk og på engelsk. I dette tilfælde skal domstolen samtidig angive, hvilken af de to tekster der skal anses som den autentiske.

3. Domstolen skal på enhver parts anmodning tillade, at den pågældende part anvender et andet sprog end det franske eller engelske.

Artikel 40.

1. Sagerne indbringes for domstolen henholdsvis ved forelæggelse af en særlig overenskomst eller ved en anmodning, som er rettet til retsskriveren; i begge tilfælde skal stridens genstand og sagens parter angives.

2. Retsskriveren giver ufortøvet meddelelse om anmodningen til alle, hvem den angår.

3. Han underretter ligeledes medlemmerne af de Forenede Nationer derom gennem generalsekretæren såvel som de andre stater, der er berettigede til at møde for domstolen.

Artikel 41.

1. Hvis domstolen mener, at omstændighederne kræver det, skal den have ret til at angive, hvilke nødvendige forholdsregler der bør tages for at bevare den ene eller den anden parts rettigheder.

2. Indtil den endelige dom er afsagt, skal meddelelse om disse forholdsregler ufortøvet gives parterne og sikkerhedsrådet.

Artikel 42.

1. Parterne giver møde ved agenter.

2. De kan for domstolen lade sig bistå af rådgivere eller sagførere.

3. Parternes agenter, rådgivere og sagførere, der møder for domstolen, skal nyde de til den uafhængige udøvelse af deres funktioner nødvendige forrettigheder og immuniteter.

Artikel 43.

1. Retsforhandlingen har 2 afsnit, en skriftlig og en mundtlig.

2. Den skriftlige forhandling består deri, at der meddeles såvel domstolen som modparten fremstillinger, modfremstillinger og i påkommende tilfælde besvarelser deraf, såvel som alle andre aktstykker og dokumenter, som påberåbes.

3. Meddelelsen finder sted gennem retsskriveren i den orden og med de frister, som fastsættes af domstolen.

4. Ethvert aktstykke, som fremlægges af den ene af parterne, skal i bekræftet genpart tilstilles den anden part.

5. Den mundtlige forhandling består deri, at domstolen hører vidner, sagkyndige, agenter, rådgivere og sagførere.

Artikel 44.

1. Når der skal gives nogen meddelelse til andre personer end agenterne, rådgiverne og sagførerne, henvender domstolen sig direkte til regeringen for den stat, på hvis område meddelelsen skal finde sted.

2. På samme måde forholdes der, hvis der skal optages bevis på stedet.

Artikel 45.

Den mundtlige forhandling ledes af formanden eller i hans fraværelse af næstformanden; er også denne forhindret, ledes den af den ældste af de tilstedeværende dommere.

Artikel 46.

Den mundtlige forhandling er offentlig, medmindre domstolen beslutter noget andet, eller begge parter begærer, at offentligheden udelukkes.

Artikel 47.

1. Over hver retsforhandling føres der en protokol, som undertegnes af retsskriveren og formanden.

2. Alene denne protokol skal have autentisk karakter.

Artikel 48.

Retten fastsætter nærmere regler om retsforhandlingens gang og bestemmer, i hvilken form og med hvilke frister hver part skal afslutte sin fremstilling; den træffer alle forholdsregler, som bevisoptagelsen medfører.

Artikel 49.

Domstolen kan, selv inden den mundtlige forhandling, opfordre agenterne til at fremlægge ethvert aktstykke eller tilvejebringe enhver nærmere forklaring. I tilfælde af nægtelser skal denne føres til protokol.

Artikel 50.

Domstolen kan til ethvert tidspunkt overlade en undersøgelse eller sagkyndig bedømmelse til enhver person, korporation, bureau, kommission eller organ efter sit eget valg.

Artikel 51.

Under den mundtlige forhandling kan alle hensigtsmæssige spørgsmål rettes til vidnerne og de sagkyndige under de nærmere betingelser, som domstolen fastsætter i det i artikel 30 omhandlede reglement.

Artikel 52.

Efter at have modtaget beviserne og vidnesbyrdene inden for de af domstolen fastsatte frister kan denne afskære alle nye bevisligheder eller dokumenter, som en af parterne måtte ønske at fremlægge uden den anden parts samtykke.

Artikel 53.

1. Når den ene af parterne ikke giver møde eller undlader at gøre sine synspunkter gældende, kan den anden part forlange, at domstolen afgør sagen i overensstemmelse med dens påstand.

2. Forinden domstolen tager dette til følge, skal den forvisse sig om, ikke blot, at den har myndighed til at behandle sagen i henhold til artiklerne 36 og 37, men også, at påstanden er saglig og retlig begrundet.

Artikel 54.

1. Når agenterne, rådgiverne og sagførerne under domstolens tilsyn har gjort alle de synspunkter gældende, som de anser for hensigtsmæssige, erklærer formanden den mundtlige forhandling for sluttet.

2. Domstolen trækker sig tilbage for at votere.

3. Domstolens voteringer er og forbliver hemmelige.

Artikel 55.

1 Domstolens beslutninger træffes ved stemmeflerhed af de nærværende dommere.

2. Hvis stemmerne står lige, gør formandens eller hans stedfortræders stemme udslaget.

Artikel 56.

1. Afgørelsen skal begrundes.

2. Den angiver navnene på de dommere som har deltaget i afgørelsen.

Artikel 57.

Hvis afgørelsen helt eller delvis ikke udtrykker dommernes enstemmige opfattelse, skal enhver dommer have ret til at vedføje en fremstilling af sin særlige opfattelse.

Artikel 58.

Afgørelsen undertegnes af formanden og retsskriveren. Den oplæses i et offentligt møde, hvortil agenterne på behørig måde er indkaldt.

Artikel 59.

Domstolens afgørelse er kun bindende for de stridende parter og for den sag, som er blevet afgjort.

Artikel 60.

Afgørelsen er endelig og uden appel. Hvis der opstår meningsforskel med hensyn til afgørelsens forståelse eller rækkevidde, tilkommer det domstolen at fortolke den på begæring af nogen af parterne.

Artikel 61.

1. En fornyet prøvelse af afgørelsen kan i påkommende tilfælde kun forlanges, hvis der fremkommer en kendsgerning af sådan beskaffenhed, at den er egnet til at udøve en afgørende indflydelse, og som forinden dommens afsigelse har været ubekendt såvel for domstolen som for den part, der begærer den fornyede prøvelse, uden at det er denne parts egen fejl, at den ikke var bekendt dermed.

2. Den fornyede prøvelse påbegyndes ved en kendelse af domstolen, i hvilken det udtrykkelig slås fast, at der er fremkommet en ny kendsgerning, samt at den er af en sådan beskaffenhed, at den hjemler sagens genoptagelse, og som på grundlag heraf erklærer, at begæringen bør efterkommes.

3. Domstolen kan gøre påbegyndelsen af den fornyede prøvelse afhængig af, at den tidligere afsagte dom forinden efterkommes.

4. Begæring om fornyet prøvelse må fremsættes senest et halvt år, efter at den nye kendsgerning er fremkommet.

5. Ingen begæring om fornyet prøvelse kan fremsættes, når der er forløbet 10 år efter dommens afsigelse.

Artikel 62.

1. Hvis en stat mener, at den har en retlig interesse i en sag, som behandles af domstolen, kan den til samme rette en anmodning om intervention.

2. Domstolen træffer bestemmelse herom.

Artikel 63.

1. Drejer sagen sig om fortolkningen af en konvention, i hvilken andre stater end de stridende parter er deltagere, skal disse uopholdelig af retsskriveren underrettes derom.

2. Enhver af disse stater har da ret til at intervenere i sagen, og hvis den benytter denne adgang, skal den i afgørelsen indeholdte fortolkning ligeledes være bindende for dens vedkommende.

Artikel 64.

Medmindre anden bestemmelse træffes af domstolen, afholder hver part sine egne sagsomkostninger.


 
Kapitel IV
RESPONSA

Artikel 65.

1. Domstolen kan afgive responsa om ethvert juridisk spørgsmål, når anmodning derom fremsættes af noget organ eller nogen institution, som ved de Forenede Nationers pagt eller i henhold til dennes bestemmelser måtte være bemyndiget til at fremsætte en sådan anmodning.

2. De spørgsmål, hvorom der afæskes domstolen et responsum, skal forelægges denne gennem en skriftlig anmodning, der nøjagtigt angiver det spørgsmål, hvorom domstolens responsum udbedes. Der vedlægges alle dokumenter, som kan tjene til at belyse spørgsmålet.

Artikel 66.

1. Retsskriveren giver omgående alle stater, som er berettigede til at møde for domstolen, meddelelse om anmodningen om det pågældende responsum.

2. Endvidere skal retsskriveren ved en særlig og direkte meddelelse underrette enhver stat, der er berettiget til at møde for domstolen, eller enhver mellemfolkelig organisation, som efter domstolens eller, hvis den ikke er samlet, efter formandens skøn må anses for egnet til at give oplysninger vedrørende spørgsmålet om, at domstolen er beredt til at modtage skriftlige erklæringer inden for en af formanden fastsat frist eller til at påhøre mundtlige erklæringer under et offentligt i denne anledning afholdt møde.

3. Hvis en af disse stater ikke har modtaget den i nærværende artikels pkt. 2 omhandlede særlige meddelelse og udtrykker ønske om at forelægge en skriftlig erklæring eller om at blive hørt, træffer domstolen afgørelse.

4. De stater eller organisationer, der har afgivet skriftlige eller mundtlige erklæringer, skal have adgang til at fremkomme med bemærkninger til de af andre stater og organisationer afgivne erklæringer på den måde, i den udstrækning og inden for de tidsfrister, som domstolen eller, hvis den ikke er samlet, formanden fastsætter i hvert enkelt tilfælde. I dette øjemed skal retsskriveren i god tid sende de skriftlige erklæringer til stater eller organisationer, der selv har afgivet sådanne.

Artikel 67.

Domstolen afgiver sine responsa i et offentligt møde, om hvilket generalsekretæren og repræsentanterne for de direkte interesserede medlemmer af de Forenede Nationer, andre stater og mellemfolkelige organisationer i forvejen skal underrettes.

Artikel 68.

Ved afgivelsen af sine responsa skal domstolen endvidere følge sådanne af nærværende statuts bestemmelser, som finder anvendelse i de processuelle sager, i det omfang, den finder dem anvendelige.


 
Kapitel V
ÆNDRINGER

Artikel 69.

Ændringer til nærværende statut skal gennemføres ved den samme fremgangsmåde, som er fastsat i de Forenede Nationers pagt med hensyn til ændringer til denne pagt, dog med forbehold af sådanne bestemmelser, som plenarforsamlingen på sikkerhedsrådets forslag måtte vedtage vedrørende deltagelse af stater, som er deltagere i nærværende statut, men ikke er medlemmer af de Forenede Nationer.

Artikel 70.

Domstolen skal være beføjet til ved skriftlige meddelelser til generalsekretæren at foreslå til overvejelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 69 sådanne ændringer til nærværende statut, som den måtte anse for nødvendige.

 

Skrid til handling nu mod vold mod børn: http://www.unicef.org.uk/violence

Banner
Banner
Banner
Banner