A-Ø webstedsindeks

FN-pagten

DE FORENEDE NATIONERS PAGT
FORORD

De forenede Nationers pagt (FN-pagten) blev underskrevet i San Francisco den 26. juni 1945 ved afslutningen af FN’s konference om international organisation, og trådte i kraft den 24. oktober 1945. Den mellemfolkelige Domstols statut er en integreret del af pagten.

Ændringerne til pagtens artikler 23, 27 og 61, som blev vedtaget af plenarforsamlingen den 17. december 1963, trådte i kraft den 31. august 1965. En yderligere ændring af artikel 61 blev vedtaget af plenarforsamlingen den 20. december 1971 og trådte i kraft den 24. september 1973. Ændringen af artikel 109, som blev vedtaget af plenarforsamlingen den 20. december 1965, trådte i kraft den 12. juni 1968.

Ved ændringen af artikel 23 blev Sikkerhedsrådets medlemstal øget fra 11 til 15. Den ændrede artikel 27 indeholder en bestemmelse om, at Sikkerhedsrådets beslutninger i sager vedrørende forretningsgangen skal træffes med bifald af 9 medlemmer (tidligere 7) og i alle andre sager ligeledes med bifald af 9 medlemmer, herunder de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrådet.

 

Ved ændringen af artikel 61, der trådte i kraft den 31. august 1965, blev det økonomiske og sociale råds medlemstal øget fra 18 til 27. Ved den følgende ændring af denne artikel med ikrafttræden den 24. september 1973 øgedes rådets medlemstal yderligere fra 27 til 54.
 
Ændringen af artikel 109, stk. 1, foreskriver, at en generalkonference for FN’s medlemmer med det formål at revidere nærværende pagt kan afholdes på et tidspunkt og et sted, der fastsættes af plenarforsamlingen med to tredjedeles flertal og ved vedtagelse af hvilke som helst 9 (tidligere 7) medlemmer af Sikkerhedsrådet. Artikel 109, stk. 3, hvori det hedder, at såfremt en sådan konference ikke har været afholdt inden plenarforsamlingens 10. årlige samling, skal spørgsmålet herom sættes på denne 10. samlings dagsorden, er blevet bevaret i sin hidtidige form, hvor der refereres til “hvilke som helst 7 medlemmer af sikkerhedsrådet”. I 1955 handlede såvel plenarforsamlingens 10. samling som Sikkerhedsrådet i overensstemmelse hermed.
 
***

På de følgende sider gengives den officielle danske oversættelse af De forenede Nationers pagt.
 
 
DE FORENEDE NATIONERS PAGT
VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PAA
at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,

paany at bekræfte troen paa fundamentale menneskerettigheder, paa menneskets personlige værdighed og værd, paa mænds og kvinders saavel som store og smaa nationers lige rettigheder,


at skabe vilkaar, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstaar ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og

at fremme sociale fremskridt og højne levevilkaarene under større frihed,


OG MED DISSE FORMAAL FOR ØJE

at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer,

at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,


at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmaader,


at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse,og


at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,


HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NAA DISSE MAAL.

I overensstemmelse hermed er vore respektive regeringer gennem deres i byen San Francisco forsamlede repræsentanter, som har fremlagt deres fuldmagter, der er befundet i god og behørig form, kommet overens om denne de Forenede Nationers pagt og opretter herved en mellemfolkelig organisation, der skal kaldes de Forenede Nationer.
 
Kapitel I

FORMÅL OG GRUNDSÆTNINGER

Artikel 1.

De Forenede Nationers formål er:

1. at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og i dette øjemed: træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til undertrykkelse af angrebshandlinger eller andre brud på freden, og ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden;

2. at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse, og at tage andre egnede forholdsregler til at styrke verdensfreden;

3. at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter, og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion; og

4. at være et centralorgan, der skal bringe nationernes indsats til opnåelse af disse fælles mål i indbyrdes overensstemmelse.

Artikel 2.

Organisationen og dens medlemmer skal i deres stræben efter de i artikel 1 nævnte formål handle i overensstemmelse med følgende grundsætninger:

1. Organisationen hviler på grundsætningen om alle dens medlemmers suveræne ligeberettigelse.

2. Alle medlemmer skal for at sikre ethvert af dem de rettigheder og goder, der følger af medlemsskabet, i god tro opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til nærværende pagt.

3. Alle medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige tvistigheder ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvelsom retfærdighed ikke bringes i fare.

4. Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål.

5. Alle medlemmer skal yde de Forenede Nationer al bistand ved ethvert skridt, organisationen iværksætter i overensstemmelse med nærværende pagt, og skal afholde sig fra at bistå nogen stat, mod hvilken de Forenede Nationer foretager forebyggende skridt eller tvangsforanstaltninger.

6. Organisationen skal sikre, at stater, der ikke er medlemmer af de Forenede Nationer, handler i overensstemmelse med disse grundsætninger, såvidt det måtte være nødvendigt til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed.

7. Intet i nærværende pagt skal give de Forenede Nationer ret til at gribe ind i forhold, der i det væsentlige hører ind under en stats egen jurisdiktion, eller forpligte medlemmerne til at forelægge sådanne forhold til bilæggelse i henhold til nærværende pagt; denne grundsætning skal dog ikke være til hinder for anvendelse af tvangsforanstaltninger i henhold til kapitel VII.

 

Kapitel II

MEDLEMSKAB

Artikel 3.

Oprindelige medlemmer af de Forenede Nationer er de stater, der har deltaget i de Forenede Nationers konference i San Francisco vedrørende mellemfolkelig organisation, eller tidligere har undertegnet de Forenede Nationers erklæring af 1. januar 1942, og som underskriver nærværende pagt og ratificerer den i overensstemmelse med artikel 110.

Artikel 4.

1. Medlemskab i de Forenede Nationer er åbent for alle andre fredselskende stater, som påtager sig forpligtelserne i nærværende pagt og efter organisationens skøn er i stand til og villige til at opfylde disse forpligtelser.

2. Optagelse af enhver sådan stat som medlem af de Forenede Nationer sker ved en beslutning af plenarforsamlingen på forslag af sikkerhedsrådet.

Artikel 5.

Et medlem af de Forenede Nationer, mod hvilket forebyggende skridt eller tvangsforanstaltninger er blevet iværksat af sikkerhedsrådet, kan på dettes forslag af plenarforsamlingen suspenderes i udøvelsen af medlemskabets rettigheder og privilegier. Sikkerhedsrådet kan genindsætte medlemmet i udøvelsen af disse rettigheder og privilegier.

Artikel 6.

Et medlem af de Forenede Nationer, der vedblivende har krænket de i nærværende pagt indeholdte grundsætninger, kan af plenarforsamlingen udelukkes af organisationen på forslag af sikkerhedsrådet.

 
Kapitel III

ORGANER

Artikel 7.

1. Som hovedorganer for de Forenede Nationer oprettes: en plenarforsamling, et sikkerhedsråd, et økonomisk og socialt råd, et formynderskabsråd, en mellemfolkelig domstol og et sekretariat.

2. Sådanne hjælpeorganer, som måtte blive fundet nødvendige, kan oprettes i overensstemmelse med nærværende pagt.

Artikel 8.

De forenede Nationer skal ikke gøre nogen indskrænkning i mænds og kvinders adgang til deltagelse i enhver egenskab og på lige vilkår i organisationens hovedorganer og hjælpeorganer.

 

Kapitel IV

PLENARFORSAMLINGEN

Sammensætning.

Artikel 9.

1. Plenarforsamlingen består af alle medlemmerne af de Forenede Nationer.

2. Hvert medlem har højst fem repræsentanter i plenarforsamlingen.


Funktioner og beføjelser.

Artikel 10.

Plenarforsamlingen kan drøfte alle spørgsmål eller sager inden for nærværende pagts område eller vedrørende ethvert af de ved nærværende pagt hjemlede organers beføjelser og funktioner og kan, med forbehold af bestemmelserne i artikel 12, fremsætte forslag til medlemmerne af de Forenede Nationer, til sikkerhedsrådet eller til begge i alle sådanne spørgsmål eller sager.

Artikel 11 .

1. Plenarforsamlingen kan gøre de almindelige grundsætninger for samarbejde til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, derunder de for afrustning og reguleringen af rustningerne ledende grundsætninger, til genstand for overvejelse og kan fremsætte forslag vedrørende sådanne grundsætninger over for medlemmerne eller sikkerhedsrådet eller begge.

2. Plenarforsamlingen kan drøfte alle spørgsmål, der vedrører opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, og som er blevet forelagt den af noget medlem af de Forenede Nationer, af sikkerhedsrådet eller i henhold til artikel 35, pkt. 2 af en stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, og kan, med forbehold af bestemmelserne i artikel 12, fremsætte forslag vedrørende alle sådanne spørgsmål over for vedkommende stat eller stater, over for sikkerhedsrådet eller over for begge. Ethvert sådant spørgsmål, der kræver handling, skal henvises til sikkerhedsrådet af plenarforsamlingen enten før eller efter, at det har været drøftet .

3. Plenarforsamlingen kan henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på situationer, som kan antages at ville bringe mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare.

4. Plenarforsamlingens beføjelser, som anførte i denne artikel, skal ikke begrænse artikel 10´s almindelige rækkevidde.

Artikel 12.

1. Så længe sikkerhedsrådet med hensyn til en tvist eller situation udøver de funktioner, der er tillagt dette i nærværende pagt, kan plenarforsamlingen ikke fremsætte noget forslag vedrørende den pågældende tvist eller situation, medmindre sikkerhedsrådet anmoder derom.

2. Generalsekretæren skal, med sikkerhedsrådets samtykke, ved hver samling underrette plenarforsamlingen om alle sager vedrørende opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, som er under behandling i sikkerhedsrådet, og skal ligeledes straks, når sikkerhedsrådet ophører med at behandle sådanne sager, underrette plenarforsamlingen eller hvis denne ikke er samlet, de Forenede Nationers medlemmer.

Artikel 13.

1. Plenarforsamlingen skal tage initiativ til undersøgelser og fremsætte forslag med det formål at :

a. fremme mellemfolkeligt samarbejde på det politiske område og støtte den fremadskridende udvikling af mellemfolkelig ret og kodifikationen af denne.

b. fremme mellemfolkeligt samarbejde på de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings- og sundhedsmæssige områder, og yde bistand til hævdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion.

2. Plenarforsamlingens yderligere pligter, funktioner og beføjelser med hensyn til sager, der er omtalt under ovenstående pkt. 1 (b), omhandles i kapitel IX og X.

Artikel 14.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 12 kan plenarforsamlingen foreslå forholdsregler til fredelig ordning af enhver situation uden hensyn til dens oprindelse, som efter forsamlingens skøn kan antages at ville skade det almene vel eller venskabsforholdet mellem nationerne, derunder situationer, der opstår ved krænkelse af de bestemmelser i nærværende pagt, som angiver de Forenede Nationers formål og grundsætninger.

Artikel 15.

1. Plenarforsamlingen modtager og behandler årlige og særlige beretninger fra sikkerhedsrådet; disse beretninger indbefatter en redegørelse for de forholdsregler, som sikkerhedsrådet har truffet beslutning om eller har taget for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed.

2. Plenarforsamlingen modtager og behandler beretninger fra de Forenede Nationers andre organer.

Artikel 16.

Plenarforsamlingen udøver sådanne funktioner med hensyn til det mellemfolkelige formynderskabssystem, som er tillagt den i henhold til kapitlerne XII og XIII, derunder godkendelse af formynderskabsoverenskomster for områder, der ikke er betegnet som strategiske.

Artikel 17.

1. Plenarforsamlingen behandler og godkender organisationens budget.

2. Udgifterne ved organisationen bæres af medlemmerne i henhold til den af plenarforsamlingen fastsatte fordeling.

3. Plenarforsamlingen behandler og godkender alle finansielle og budgetmæssige ordninger med de i artikel 57 omhandlede særlige institutioner og gennemgår sådanne særlige institutioners administrative budgetter med henblik på fremsættelse af forslag til de pågældende institutioner.

Afstemning.

Artikel 18.

1. Ethvert medlem af plenarforsamlingen har een stemme.

2. Plenarforsamlingens beslutninger i vigtige spørgsmål skal ved-tages med to trediedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Disse spørgsmål omfatter: forslag vedrørende opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, valg af de ikke-faste medlemmer af sikkerhedsrådet, valg af medlemmerne af det økonomiske og sociale råd, valg af medlemmer af formynderskabsrådet i overensstemmelse med artikel 86 pkt. 1 (c), optagelse af nye medlemmer af de Forenede Nationer, suspension af de til medlemskab knyttede rettigheder og privilegier, udelukkelse af medlemmer, spørgsmål vedrørende formynderskabssystemets funktion samt budgetspørgsmål.

3. Beslutninger om andre spørgsmål, derunder fastsættelsen af yderligere grupper af spørgsmål, som skal afgøres med to trediedeles flertal, skal træffes af et flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer.

Artikel 19.

Et medlem af de Forenede Nationer, som er i restance med betaling af sit bidrag til organisationen, skal ikke have nogen stemmeret i plenarforsamlingen, såfremt restancebeløbet er lig med eller overstiger bidragene for de to forudgående hele år. Plenarforsamlingen kan ikke desto mindre tillade et sådant medlem at stemme, såfremt den finder, at undladelsen af at betale skyldes omstændigheder, som medlemmet ikke er herre over.

Forretningsgang.

Artikel 20.

Plenarforsamlingen træder sammen til regelmæssige årlige samlinger og til sådanne særlige samlinger, som omstændighederne måtte kræve. Særlige samlinger sammenkaldes af generalsekretæren efter anmodning af sikkerhedsrådet eller af et flertal af medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 21.

Plenarforsamlingen vedtager selv sin forretningsorden. Den vælger sin formand for hver samling.

Artikel 22.

Plenarforsamlingen kan oprette sådanne hjælpeorganer, som den skønner nødvendige til udførelsen af sine funktioner.

 

Kapitel V

SIKKERHEDSRÅDET

Sammensætning.

Artikel 23.


1. Sikkerhedsrådet består af femten medlemmer af de Forenede Nationer. Republikken Kina, Frankrig, De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland og Amerikas Forenede Stater er faste medlemmer af sikkerhedsrådet. Plenarforsamlingen vælger ti andre medlemmer af de Forenede Nationer til ikke-faste medlemmer af sikkerhedsrådet, med særlig hensyntagen, i første linie, til organisationens medlemmers bidrag til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed samt til organisationens andre formål såvel som til ret og billig geografisk fordeling.

2. Sikkerhedsrådets ikke-faste medlemmer vælges for en periode af to år. Ved det første valg af ikke-faste medlemmer efter forøgelsen af sikkerhedsrådets medlemsantal fra elleve til femten, skal to af de fire yderligere medlemmer vælges for en periode af eet år. Et afgående medlem skal ikke straks kunne genvælges.

3. Hvert medlem af sikkerhedsrådet skal have een repræsentant.

Funktioner og beføjelser.

Artikel 24.

1. For at sikre omgående og effektive skridt fra de Forenede Nationers side overdrager medlemmerne sikkerhedsrådet hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og er enige om, at sikkerhedsrådet under udøvelsen af de pligter, som dette ansvar pålægger det, handler på deres vegne.

2. Under opfyldelsen af disse pligter skal sikkerhedsrådet handle i overensstemmelse med de Forenede Nationers formål og grundsætninger. De særlige beføjelser, som er tillagt sikkerhedsrådet med henblik på opfyldelsen af disse pligter, er fastsat i kapitlerne VI, VII, VIII og XII.

3. Sikkerhedsrådet forelægger plenarforsamlingen årlige og, når det er nødvendigt, særlige beretninger til behandling.

Artikel 25 .

Medlemmerne af de Forenede Nationer går ind på at anerkende og udføre sikkerhedsrådets beslutninger i overensstemmelse med nærværende pagt.

Artikel 26.

For at fremme gennemførelsen og opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed med det mindst mulige opbud til rustninger af verdens menneskelige og økonomiske ressourcer påhviler det sikkerhedsrådet, med bistand af den i artikel 47 omhandlede generalstabskomité, at udarbejde planer til gennemførelse af et system til regulering af rustningerne, hvilke planer skal forelægges de Forenede Nationers medlemmer.

Afstemning.

Artikel 27.

1. Hvert medlem af sikkerhedsrådet har een stemme.

2. Sikkerhedsrådets beslutninger i sager vedrørende forretningsgangen skal vedtages med ni medlemmers jastemmer.

3. Sikkerhedsrådets beslutninger i alle andre sager skal vedtages med ni medlemmers jastemmer, derunder alle de faste medlemmers jastemmer; dog skal ved beslutninger i henhold til kapitel VI og artikel 52, pkt. 3 en part i en tvist afholde sig fra at stemme.

Forretningsgang.

Artikel 28.

1. Sikkerhedsrådet organiseres således at det er i stand til at fungere uafbrudt. Hvert medlem at sikkerhedsrådet skal i dette øjemed til stadighed være repræsenteret ved organisationens sæde.

2. Sikkerhedsrådet afholder periodiske møder, ved hvilke ethvert af medlemmerne, hvis det ønsker det, kan repræsenteres ved et regeringsmedlem eller ved en anden særlig udpeget repræsentant.

3. Sikkerhedsrådet kan afholde møder på sådanne steder uden for organisationens sæde, som efter dets skøn bedst vil lette dets arbejde.

Artikel 29.

Sikkerhedsrådet kan oprette sådanne hjælpeorganer, som det skønner nødvendigt til udførelsen af sine funktioner.

Artikel 30.

Sikkerhedsrådet vedtager selv sin forretningsorden, derunder fremgangsmåden med hensyn til valget af sin formand.

Artikel 31.

Ethvert medlem af de Forenede Nationer, der ikke er medlem af sikkerhedsrådet, kan uden stemmeret deltage i drøftelse af ethvert spørgsmål, der er forelagt for sikkerhedsrådet, når dette skønner, at vedkommende medlems interesser særligt berøres.

Artikel 32.

Ethvert medlem af De Forenede Nationer, der ikke er medlem af sikkerhedsrådet, eller enhver stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, skal, hvis vedkommende stat er part i en tvist, der behandles af sikkerhedsrådet, indbydes til uden stemmeret at deltage i drøftelsen af tvisten. Sikkerhedsrådet fastsætter sådanne betingelser, som det anser for retfærdige for en stats deltagelse, der ikke er medlem af de Forenede Nationer.

 
Kapitel VI

FREDELIG BILÆGGELSE AF TVISTIGHEDER

Artikel 33.

1. Parterne i enhver tvist, hvis fortsættelse kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare, skal først og fremmest søge en løsning ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domsafgørelse, benyttelse af regionale institutioner eller aftaler, eller ved andre fredelige midler efter deres eget valg.

2. Sikkerhedsrådet skal, når det anser det for nødvendigt, opfordre parterne til at bilægge deres tvist ved sådanne midler.

Artikel 34.

Sikkerhedsrådet kan undersøge enhver tvist eller enhver situation, som måtte kunne føre til mellemfolkelig uoverensstemmelse eller give anledning til tvist, med det formål at fastslå, om fortsættelsen af tvisten eller situationen kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare.

Artikel 35.

1. Ethvert medlem af de Forenede Nationer kan henlede sikkerhedsrådets eller plenarforsamlingens opmærksomhed på enhver tvist eller enhver situation af den i artikel 34 omhandlede karakter.

2. En stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, kan henlede sikkerhedsrådets eller plenarforsamlingens opmærksomhed på enhver tvist, hvori den er part, såfremt den på forhånd, for denne tvists vedkommende, anerkender de i nærværende pagt fastsatte forpligtelser til fredelig bilæggelse.

3. Plenarforsamlingens fremgangsmåde med hensyn til sådanne sager, på hvilke dens opmærksomhed er blevet henledt ifølge denne artikel, er undergivet bestemmelserne i artiklerne 11 og 12.

Artikel 36.

1. Sikkerhedsrådet kan på ethvert stadium af en tvist af den i artikel 33 omhandlede art eller af en situation af lignende karakter foreslå egnede fremgangsmåder eller udveje til en ordning.

2. Sikkerhedsrådet bør tage i betragtning alle sådanne fremgangsmåder til bilæggelse af tvisten, som allerede er antaget af parterne.

3. Når sikkerhedsrådet fremsætter forslag i henhold til denne artikel, bør det også tages i betragtning, at retstvister som hovedregel af parterne bør henvises til den mellemfolkelige domstol i overensstemmelse med bestemmelserne i domstolens statut.

Artikel 37.

1. Hvis det ikke lykkes parterne i en tvist af den i artikel 33 omhandlede art at bilægge den ved de i nævnte artikel anførte midler, skal de forelægge den for sikkerhedsrådet.

2. Såfremt sikkerhedsrådet skønner, at en fortsættelse af tvisten faktisk kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare, beslutter det, hvorvidt det vil foretage skridt i henhold til artikel 36 eller foreslå sådanne vilkår for bilæggelse, som det måtte finde egnede.

Artikel 38.

Uden at bestemmelserne i artiklerne 33-37 foregribes, kan sikkerhedsrådet, hvis alle parter i en tvist anmoder derom, fremsætte forslag til parterne med henblik på en fredelig bilæggelse af tvisten.

 

Kapitel VII

FORHOLDSREGLER OVER FOR TRUSLER MOD FREDEN,
FREDSBRUD OG ANGREBSHANDLINGER


Artikel 39.

Sikkerhedsrådet skal afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og skal med henblik på opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed fremsætte forslag eller beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes i overensstemmelse med artiklerne 41 og 42.

Artikel 40.

For at forhindre en forværring af situationen kan sikkerhedsrådet, forinden det fremsætter de forslag eller træffer beslutning om de forholdsregler, hvorom der er truffet bestemmelse i artikel 39, opfordre de pågældende parter til at rette sig efter sådanne midlertidige forholdsregler, som rådet skønner nødvendige eller ønskelige. Sådanne midlertidige forholdsregler skal ikke gøre indgreb i de pågældende parters rettigheder, krav eller stilling. Sikkerhedsrådet skal tage tilbørligt hensyn til undladelse af at rette sig efter sådanne midlertidige forholdsregler.

Artikel 41.

Sikkerhedsrådet kan afgøre, hvilke forholdsregler, ikke omfattende anvendelsen af våbenmagt, der skal tages for at gennemføre dets beslutninger, og det kan opfordre medlemmerne af de Forenede Nationer til at iværksætte sådanne forholdsregler. Disse kan indbefatte fuldstændig eller delvis afbrydelse af økonomiske forbindelser og af samkvemmet ved jernbaner, til søs, i luften, ved post, telegraf, radio og andre kommunikationsmidler samt afbrydelse af diplomatiske forbindelser.

Artikel 42.

Skulle sikkerhedsrådet skønne, at de ved artikel 41 hjemlede forholdsregler ville være utilstrækkelige eller har vist sig at være utilstrækkelige, kan det tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-, sø- eller landstridskræfter, som måtte være nødvendige for at opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed. Sådanne skridt kan indbefatte demonstrationer, blokade og andre operationer foretagne af luft-, sø- eller landstridskræfter tilhørende medlemmer af de Forenede Nationer.

Artikel 43.

1. For at bidrage til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed forpligter alle medlemmer af de Forenede Nationer sig til på opfordring af sikkerhedsrådet og i overensstemmelse med særlig overenskomst eller særlige overenskomster at stille til rådighed for dette de væbnede styrker, den bistand og de lettelser, derunder ret til passage, som er nødvendige til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed.

2. Sådan overenskomst eller sådanne overenskomster skal fastsætte antal og art af de nævnte styrker, deres beredskabsgrad og fordeling i almindelighed samt arten af de lettelser og den bistand, der skal ydes.

3. Forhandlinger om overenskomsten eller overenskomsterne skal finde sted så snart som muligt på sikkerhedsrådets initiativ. De skal afsluttes mellem sikkerhedsrådet og medlemmer eller mellem sikkerhedsrådet og grupper af medlemmer og skal ratificeres af de underskrivende stater i overensstemmelse med disses respektive forfatningsmæssige fremgangsmåder.

Artikel 44.

Når sikkerhedsrådet har besluttet at anvende magt, skal det, forinden det opfordrer et medlem, som ikke er repræsenteret i rådet, til at stille væbnede styrker til rådighed til opfyldelse af de ved artikel 43 påtagne forpligtelser, indbyde det pågældende medlem dersom dette ønsker det, til at tage del i sikkerhedsrådets beslutninger vedrørende anvendelsen af dette medlems kontingenter af væbnede styrker.

Artikel 45.

For at sætte de Forenede Nationer i stand til at iværksætte påtrængende militære forholdsregler skal medlemmerne holde kontingenter af det nationale luftvåben rede til øjeblikkelig anvendelse ved en fælles mellemfolkelig tvangsforanstaltning. Inden for de rammer, der er fastlagt i den særlige overenskomst eller de særlige overenskomster, som omhandles i artikel 43, træffer sikkerhedsrådet med bistand af generalstabskomitéen bestemmelse om disse kontingenters styrke og beredskabsgrad samt om planer for deres fælles aktion.

Artikel 46.

Planer for anvendelse af væbnet magt udarbejdes af sikkerhedsrådet med generalstabskomitéens bistand.

Artikel 47.

1. Der oprettes en generalstabskomite, hvis opgave skal være at råde og bistå sikkerhedsrådet i alle spørgsmål vedrørende rådets militære behov med henblik på opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, anvendelse af og kommando over de styrker, der er stillet til dets rådighed, samt reguleringen af rustningerne og mulig afrustning.

2. Generalstabskomitéen består af sikkerhedsrådets faste medlemmers generalstabschefer eller deres repræsentanter. Ethvert medlem af de Forenede Nationer, som ikke er fast repræsenteret i komitéen, skal indbydes af denne til at slutte sig til den, når den effektive udførelse af komitéens hverv kræver, at vedkommende medlem deltager i dens arbejde.

3. Generalstabskomitéen skal under sikkerhedsrådets myndighed være ansvarlig for den strategiske ledelse af alle væbnede styrker, der er stillet til rådighed for sikkerhedsrådet. Spørgsmål vedrørende kommandoen over sådanne styrker skal ordnes senere.

4. Generalstabskomitéen kan med sikkerhedsrådets bemyndigelse og efter rådslagning med vedkommende regionale institutioner, oprette regionale underkomitéer.

Artikel 48.

1. De skridt, der udkræves for at gennemføre sikkerhedsrådets beslutninger til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, skal foretages af alle de Forenede Nationers medlemmer eller af nogle af disse efter sikkerhedsrådets bestemmelse.

2. Sådanne beslutninger skal gennemføres af medlemmerne af de Forenede Nationer direkte og ved skridt foretaget af dem i de på gældende mellemfolkelige institutioner, af hvilke de er medlemmer.

Artikel 49.

Medlemmerne af de Forenede Nationer skal i fællesskab yde hverandre bistand ved gennemførelsen af de forholdsregler, hvorom sikkerhedsrådet har truffet beslutning.

Artikel 50.

Hvis forebyggende skridt eller tvangsforanstaltninger iværksættes af sikkerhedsrådet mod en stat, skal enhver anden stat, hvad enten denne er medlem af de Forenede Nationer eller ej, som kommer til at stå over for særlige økonomiske vanskeligheder, der opstår som følge af gennemførelsen af de nævnte foranstaltninger, have ret til at rådspørge sikkerhedsrådet med hensyn til en løsning af disse vanskeligheder.

Artikel 51.

Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Forholdsregler, taget af medlemmer i udøvelsen af denne ret til selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til sikkerhedsrådet og påvirker ikke på nogen måde dettes myndighed og ansvar i henhold til nærværende pagt med hensyn til iværksættelse når som helst af sådanne skridt, som det anser for nødvendige til opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed.

 

Kapitel VIII

REGIONALE AFTALER

Artikel 52.

1. Intet i nærværende pagt udelukker regionale aftaler eller institutioner, der skal behandle sådanne sager vedrørende opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, som egner sig til foretagelse af regionale skridt, forudsat at sådanne aftaler og institutioner og deres virksomhed er i overensstemmelse med de Forenede Nationers formål og grundsætninger.

2. De medlemmer af de Forenede Nationer, som træffer sådanne aftaler eller opretter sådanne institutioner, skal rette alle bestræbelser på at opnå en fredelig bilæggelse af lokale tvistigheder ved hjælp af sådanne regionale aftaler eller institutioner, forinden de forelægger dem for sikkerhedsrådet.

3. Sikkerhedsrådet skal fremme udviklingen i retning af fredelig bilæggelse af lokale tvistigheder ved hjælp af sådanne regionale aftaler eller institutioner enten på initiativ af de pågældende stater eller efter henvisning fra sikkerhedsrådet.

4. Denne artikel indskrænker ikke i nogen henseende anvendelsen af artiklerne 34 og 35.

Artikel 53.


1. Sikkerhedsrådet skal, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte sådanne regionale aftaler eller institutioner til tvangsforanstaltning under dets myndighed. Dog skal ingen tvangsforanstaltning iværksættes i medfør af regionale aftaler eller af regionale institutioner uden sikkerhedsrådets bemyndigelse med undtagelse af foranstaltninger mod nogen fjendtlig stat, som defineret i nærværende artikels pkt. 2, hvortil der haves hjemmel ved anvendelse af artikel 107 eller i regionale aftaler, rettet imod genoptagelse af angrebspolitik fra en sådan stats side, indtil det tidspunkt, da organisationen efter de interesserede regeringers anmodning måtte få overdraget den opgave at forhindre yderligere angreb fra en sådan stats side.

2. Udtrykket “fjendtlig stat” som anvendt i nærværende artikels pkt. 1 kommer til anvendelse på enhver stat, som under den anden verdenskrig har været fjende af nogen stat, der har underskrevet nærværende pagt.

Artikel 54.

Sikkerhedsrådet skal til enhver tid holdes fuldt underrettet om foranstaltninger til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, der er truffet eller som påtænkes i henhold til regionale aftaler eller af regionale institutioner.

 

Kapitel IX

MELLEMFOLKELIGT ØKONOMISK OG SOCIALT SAMARBEJDE

Artikel 55.

Med henblik på at skabe en sådan tilstand af ligevægt og velvære, som er nødvendig for fredelige og venskabelige forhold mellem nationerne, og som hviler på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelsesret, skal de Forenede Nationer fremme:

a. forbedring af levevilkårene, fuld beskæftigelse samt fremskridt og udvikling med hensyn til økonomiske og sociale forhold;

b. løsningen af mellemfolkelige spørgsmål på de økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og beslægtede områder; samt mellemfolkeligt kulturelt og undervisnings-samarbejde; og

c. almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion.

Artikel 56.

Alle medlemmer forpligter sig til i forening og hver for sig, i samarbejde med organisationen, at virke for opnåelse af de i artikel 55 anførte formål.

Artikel 57.

1. De forskellige ved regeringsaftaler oprettede særlige institutioner, der har vidtgående, i deres statutter fastsatte, mellemfolkeIige opgaver på økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-, sundhedsmæssige og beslægtede områder, skal bringes i forbindelse med de Forenede Nationer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 63.

2. Sådanne institutioner, der således er bragt i forbindelse med de Forenede Nationer, vil herefter blive betegnet som “særlige institutioner”.

Artikel 58.

Organisationen skal stille forslag med henblik på koordineringen af de særlige institutioners formål og virksomhed.

Artikel 59.

Organisationen skal, hvor det måtte være formålstjenligt, tage initiativ til forhandlinger mellem vedkommende stater med henblik på oprettelse af sådanne nye særlige institutioner, som måtte udkræves til gennemførelse af de i artikel 55 nævnte formål.

Artikel 60.

Ansvaret for udøvelsen af organisationens i dette kapitel omhandlede funktioner påhviler plenarforsamlingen og, under dennes myndighed, det økonomiske råd, som med dette formål for øje skal have de i kapitel X omhandlede beføjelser.

 
Kapitel X

DET ØKONOMSKE OG SOCIALE RÅD

Sammensætning.

Artikel 61.

1. Det økonomiske og sociale råd består af 54 medlemmer af de Forenede Nationer valgt af generalforsamlingen. *

2. Med forbehold af bestemmelserne i paragraf 3 vælges 18 medlemmer af det økonomiske og sociale råd hvert år for et tidsrum af 3 år. Et afgående medlem kan straks genvælges.

3. Ved det første valg efter udvidelsen af det økonomiske og sociale råds medlemskreds fra 27 til 54 medlemmer skal der ud over de medlemmer, der vælges i stedet for de 9 medlemmer, hvis valgperiode udløber med udgangen af det pågældende år, vælges yderligere 27 medlemmer. For 9 af disse således valgte 27 yderligere medlemmer skal valgperioden udløbe efter 1 års forløb og for 9 andre yderligere medlemmer efter 2 års forløb i henhold til ordninger truffet af generalforsamlingen.

4. Hvert medlem af det økonomiske og sociale råd skal have een repræsentant.

* I en folketingsbeslutning vedrørende ændring af artikel 61 anvendes betegnelsen “generalforsamlingen” i stedet for “plenarforsamlingen”.

Funktioner og beføjelser.

Artikel 62.

1. Det økonomiske og sociale råd kan iværksætte eller tage initiativet til undersøgelser og beretninger vedrørende mellemfolkelige spørgsmål på de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-, sundhedsmæssige og beslægtede områder og kan fremsætte forslag med hensyn til alle sådanne sager over for plenarforsamlingen, medlemmerne af de Forenede Nationer og de pågældende særlige institutioner.

2. Det kan fremsætte forslag sigtende til at fremme respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle.

3. Det kan udarbejde udkast til overenskomster til forelæggelse for plenarforsamlingen med hensyn til sager, som hører ind under dets myndighedsområde.

4. Det kan, i overensstemmelse med de af de Forenede Nationer foreskrevne regler, sammenkalde mellemfolkelige konferencer til behandling af sager, som falder ind under dets myndighedsområde.

Artikel 63.

1. Det økonomiske og sociale råd kan med enhver af de institutioner, der omhandles i artikel 57, afslutte overenskomster, der fastsætter de vilkår, på hvilke vedkommende institution skal bringes i forbindelse med de Forenede Nationer. Sådanne overenskomster skal godkendes af plenarforsamlingen.

2. Det kan koordinere de særlige institutioners virksomhed ved rådslagning med og forslag til sådanne institutioner og ved forslag til plenarforsamlingen og til medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 64.

1. Det økonomiske og sociale råd kan foretage hensigtsmæssige skridt til at indhente regelmæssige beretninger fra de særlige institutioner. Det kan træffe aftaler med medlemmerne af de Forenede Nationer og de særlige institutioner for at erholde beretninger om de skridt, der er foretaget til gennemførelse af dets egne forslag og af forslag fremsat af plenarforsamlingen vedrørende sager, der hører ind under rådets myndighedsområde.

2. Det kan meddele sine bemærkninger til disse beretninger til plenarforsamlingen.

Artikel 65.

Det økonomiske og sociale råd kan tilvejebringe oplysninger til sikkerhedsrådet og skal bistå sikkerhedsrådet på dettes anmodning.

Artikel 66.

1. Det økonomiske og sociale råd udøver ved gennemførelsen af plenarforsamlingens forslag sådanne funktioner, som falder inden for dets myndighedsområde.

2. Det kan, med billigelse af plenarforsamlingen, udføre tjenester efter anmodning af medlemmerne af de Forenede Nationer og efter anmodning af særlige institutioner.

3. Det udøver sådanne andre funktioner, som er nærmere angivet andetsteds i nærværende pagt, eller som måtte blive tillagt det af plenarforsamlingen.

Afstemning.

Artikel 67.

1. Hvert medlem af det økonomiske og sociale råd har een stemme.

2. Det økonomiske og sociale råds beslutninger træffes af et flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer.

Forretningsgang.

Artikel 68.

Det økonomiske og sociale råd skal oprette kommissioner inden for de økonomiske og sociale områder og til fremme af menneskerettigheder samt sådanne andre kommissioner, som måtte udkræves til udøvelsen af dets funktioner.

Artikel 69.

Det økonomiske og sociale råd skal indbyde et hvilket som helst medlem af de Forenede Nationer til uden stemmeret at deltage i dets forhandlinger om enhver sag af særlig interesse for det pågældende medlem.

Artikel 70.

Det økonomiske og sociale råd kan træffe foranstaltninger til, at repræsentanter for de særlige institutioner kan deltage uden stemmeret i dets forhandlinger og i de af rådet oprettede kommissioners forhandlinger, samt til at rådets repræsentanter kan deltage i de særlige institutioners forhandlinger.

Artikel 71.

Det økonomiske og sociale råd kan træffe hensigtsmæssige ordninger om rådslagning med organisationer, der ikke er regeringsinstitutioner, og som er interesserede i sager inden for dets myndighedsområde. Sådanne ordninger kan træffes med mellemfolkelige organisationer og, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, med nationale organisationer efter rådslagning med vedkommende medlem af de Forenede Nationer.

Artikel 72.

1 . Det økonomiske og sociale råd vedtager selv sin forretningsorden, derunder fremgangsmåden med hensyn til valget af sin formand.

2. Det økonomiske og sociale råd træder sammen, når dette kræves i henhold til dets reglement, hvilket skal indeholde bestemmelser om indkaldelse til møder efter anmodning af et flertal af rådets medlemmer.

 
Kapitel XI

ERKLÆRING ANGÅENDE IKKE-SELVSTYRENDE OMRÅDER

Artikel 73.

Medlemmer af de Forenede Nationer, som har eller påtager sig ansvaret for administrationen af områder, hvis folk endnu ikke i fuldt mål har opnået selvstyre, anerkender den grundsætning, at

disse områders indbyggeres interesser er af altovervejende betydning. De påtager sig som et helligt hverv forpligtelsen til, inden for det ved nærværende pagt oprettede mellemfolkelige freds- og sikkerhedssystem, at fremme til det yderste disse områders indbyggeres velfærd og med dette formål for øje:

a. at sikre, med behørig hensyntagen til de pågældende folks kultur, deres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige fremgang, retfærdig behandling af dem og beskyttelse af dem imod misbrug;

b. at fremme selvstyre, at tage behørigt hensyn til folkenes politiske ønsker og støtte dem i den fremadskridende udvikling af deres frie politiske institutioner overensstemmende med hvert områdes og dets befolkningers særlige forhold samt disses forskellige udviklingsgrad;

c. at fremme mellemfolkelig fred og sikkerhed;

d. at fremme opbyggende og udviklende foranstaltninger, at opmuntre til forskning, samt at samarbejde med hverandre og, når og hvor det er hensigtsmæssigt, med særlige mellemfolkelige organer med henblik på den praktiske gennemførelse af de i denne artikel nævnte sociale, økonomiske og videnskabelige formål; og

e. at fremsende regelmæssigt til generalsekretæren til underretning, med sådanne begrænsninger, som sikkerhed og forfatningsmæssige hensyn måtte kræve, statistiske og andre oplysninger af teknisk natur vedrørende økonomiske, sociale og undervisningsmæssige forhold i de områder, for hvilke de hver især er ansvarlige, bortset fra de områder, med hensyn til hvilke kapitlerne XII og XIII kommer til anvendelse.

Artikel 74.

Medlemmerne af de Forenede Nationer er ligeledes enige om, at deres politik såvel med hensyn til de områder, hvorpå dette kapitel kommer til anvendelse, som med hensyn til deres moderlandsområder skal hvile på den almindelige grundsætning om godt naboskab med behørigt hensyn til den øvrige verdens interesser og velfærd i henseende til sociale og økonomiske forhold samt handelsforhold.

 
Kapitel XII

MELLEMFOLKELIGT FORMYNDERSKABSSYSTEM

Artikel 75.

De Forenede Nationers organisation opretter under sin myndighed et mellemfolkeligt formynderskabssystem med det formål at administrere og føre tilsyn med sådanne områder, som måtte blive underlagt det ved senere for hvert tilfælde afsluttede overenskomster. I det følgende vil disse områder blive betegnet som formynderskabsområder.

Artikel 76.

De mål, der ligger til grund for formynderskabssystemet, skal i overensstemmelse med de Forenede Nationers formål, således som disse er fastslået i nærværende pagts artikel 1, være:

a. at fremme mellemfolkelig fred og sikkerhed;

b. at befordre formynderskabsområdernes indbyggeres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige fremskridt samt deres fremadskridende udvikling henimod selvstyre eller uafhængighed under passende hensyntagen til hvert enkelt områdes og dets befolkningers særlige forhold, til den pågældende befolknings frit udtrykte ønsker samt til, hvad der måtte blive fastsat ved bestemmelserne i hver enkelt formynderskabsoverenskomst;

c. at fremme respekten for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion, samt at fremme erkendelsen af den indbyrdes afhængighed mellem folkene i hele verden; og

d. at sikre alle medlemmer af de Forenede Nationer og deres statsborgere ligebehandling i sociale, økonomiske og handels- forhold og ligeledes ligebehandling af de nævnte statsborgere med hensyn til retsplejen, uden virkning til skade for opnåelse af de føromtalte mål og med forbehold af bestemmelserne i artikel 80.

Artikel 77.

1. Formynderskabssystemet skal komme til anvendelse med hensyn til sådanne områder under følgende grupper, som måtte blive underlagt det i kraft af formynderskabsoverenskomster:

a. områder, der nu er under mandat

b. områder, der måtte blive løsrevet fra fjendtlige stater som følge af den anden verdenskrig; og

c. områder, der af stater, som er ansvarlige for deres administration, frivilligt stilles under systemet.

2. Der skal ved senere overenskomst træffes bestemmelse om, hvilke områder inden for de nævnte grupper der skal falde ind under formynderskabssystemet, og på hvilke vilkår dette skal ske.

Artikel 78.

Formynderskabssystemet skal ikke finde anvendelse på områder, der er blevet medlemmer af de Forenede Nationer, idet forholdet mellem disse skal hvile på respekt for grundsætningen om suveræn ligeberettigelse.

Artikel 79.

Bestemmelserne om formynderskabet over hvert område, som skal stilles under formynderskabssystemet, derunder enhver rettelse eller ændring, skal gøres til genstand for overenskomst mellem de direkte interesserede stater, derunder indbefattet mandatarmagten, hvor det drejer sig om områder, som et medlem af de Forenede Nationer har i mandat, og disse bestemmelser skal godkendes som fastsat i artiklerne 83 og 85.

Artikel 80.

1. Med undtagelse af, hvad der måtte blive vedtaget i de enkelte, i overensstemmelse med artiklerne 77, 79 og 81 indgåede formynderskabsoverenskomster, der stiller det enkelte område under formynderskabssystemet, og indtil sådanne overenskomster er blevet sluttet, skal intet i dette kapitel direkte eller indirekte fortolkes således, at det på nogen måde ændrer de nogen stat eller noget folk tilkommende rettigheder, hvilke disse end måtte være, eller bestemmelserne i bestående mellemfolkelige aftaler, i hvilke medlemmer af de Forenede Nationer måtte være deltagere.

2. Denne artikels pkt. 1 skal ikke fortolkes således, at den begrunder forsinkelse eller udsættelse af forhandlinger om eller af afslutning af overenskomster angående inddragelse af mandatområder eller andre områder under formynderskabssystemet som bestemt i artikel 77.

Artikel 81.

Formynderskabsoverenskomsten skal i hvert enkelt tilfælde indeholde de bestemmelser, i henhold til hvilke formynderskabsområdet vil blive administreret, og udpege den myndighed, der skal udøve administrationen af formynderskabsområdet. Denne myndighed, som i det følgende betegnes som den administrerende myndighed, kan være en eller flere stater eller selve organisationen.

Artikel 82.

Der kan i enhver formynderskabsoverenskomst fastsættes et strategisk område eller strategiske områder, der kan indbefatte en del af eller hele det formynderskabsområde, hvorpå formynderskabsoverenskomsten kommer til anvendelse, uden at dette berører nogen særlig overenskomst eller særlige overenskomster indgået i henhold til artikel 43.

Artikel 83.

1. Alle de Forenede Nationers funktioner med hensyn til strategiske områder, derunder godkendelse af bestemmelserne i formynderskabsoverenskomsterne såvel som af rettelser i eller ændringer af disse, skal udøves af sikkerhedsrådet.

2. De i artikel 76 anførte til grund liggende mål skal gælde for befolkningen i hvert enkelt strategisk område.

3. Sikkerhedsrådet skal, under iagttagelse af bestemmelserne i formynderskabsoverenskomsterne og med forbehold af sikkerhedshensyn, benytte sig af formynderskabsrådets bistand til udøvelse i de strategiske områder af de funktioner, de Forenede Nationer har påtaget sig under formynderskabssystemet med hensyn til politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige spørgsmål.

Artikel 84.

Det skal være den administrerende myndigheds pligt at sikre, at formynderskabsområdet for sit vedkommende yder sit bidrag til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Til dette formål kan den administrerende myndighed gøre brug af frivillige styrker, lettelser og bistand fra formynderskabsområdet til opfyldelse af de forpligtelser, som den administrerende myndighed i så henseende har påtaget sig over for sikkerhedsrådet, så vel som til lokalt forsvar og opretholdelse af lov og orden inden for formynderskabsområdet.

Artikel 85.

1. De Forenede Nationers funktioner med hensyn til formynderskabsoverenskomster for alle områder, der ikke er betegnede som strategiske, derunder godkendelse af bestemmelserne i formynderskabsoverenskomsterne samt rettelser i eller ændringer af disse, skal udøves af plenarforsamlingen.

2. Formynderskabsrådet, der fungerer under plenarforsamlingens myndighed, skal bistå plenarforsamlingen ved udøvelsen af disse funktioner.

 
Kapitel XIII

FORMYNDERSKABSRÅDET.

Sammensætning.

Artikel 86.

1. Formynderskabsrådet består af følgende medlemmer af de Forenede Nationer;

a. de medlemmer, der administrerer formynderskabsområder;

b. sådanne af de i artikel 23 ved navn anførte medlemmer, som ikke administrerer formynderskabsområder; og

c. så mange andre medlemmer valgt af plenarforsamlingen for tre års perioder som måtte være nødvendige for at sikre, at det samlede antal medlemmer af formynderskabsrådet er ligelig fordelt mellem de medlemmer af de Forenede Nationer, som administrerer formynderskabsområder, og dem, som ikke gør det.

2. Hvert medlem af formynderskabsrådet udpeger en særligt kvalificeret person til at repræsentere sig i dette.

Funktioner og beføjelser.

Artikel 87.

1. Plenarforsamlingen og, under dennes myndighed, formynderskabsrådet kan ved
udøvelsen af deres funktioner:

a. behandle beretninger, der forelægges af den administrerende myndighed;

b. modtage andragender og undersøge dem i samråd med den administrerende myndighed:

c. organisere periodiske besøg i de pågældende formynderskabsområder på tidspunkter, som fastsættes i forståelse med den administrerende myndighed; og

d. foretage disse og andre skridt i overensstemmelse med bestemmelserne i formynderskabsoverenskomsterne.

Artikel 88.

Formynderskabsrådet skal opstille et spørgeskema angående hvert formynderskabsområdes indbyggeres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige fremskridt, og den administrerende myndighed for hvert under plenarforsamlingens myndighed henhørende formynderskabsområde skal udarbejde en årlig beretning til plenarforsamlingen på grundlag af nævnte spørgeskema.

Afstemning.

Artikel 89.

1. Hvert medlem af formynderskabsrådet har een stemme.

2. Formynderskabsrådets beslutninger tages af et flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer.

Forretningsgang.

Artikel 90.

1. Formynderskabsrådet vedtager selv sin forretningsorden, derunder fremgangsmåden med hensyn til valget af sin formand.

2. Formynderskabsrådet træder sammen når fornødent i henhold til dets forretningsorden, der skal indeholde bestemmelser om sammenkaldelse til møder på anmodning af et flertal af dets medlemmer.

Artikel 91 .

Formynderskabsrådet skal, når det måtte være hensigtsmæssigt, benytte sig af bistand fra det økonomiske og sociale råd og fra de særlige institutioner med hensyn til sager, der henhører under hver især af dem.

 
Kapitel XIV

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

Artikel 92.

Den mellemfolkelige domstol er de Forenede Nationers vigtigste dømmende organ. Den skal virke i overensstemmelse med den vedføjede statut, som hviler på statutten for den faste domstol for mellemfolkelig retspleje og udgør en integrerende del af nærværende pagt.

Artikel 93.

1. Alle medlemmer af de Forenede Nationer er ipso facto deltagere i den mellemfolkelige domstols statut.

2. En stat, som ikke er medlem af de Forenede Nationer, kan blive deltager i den mellemfolkelige domstols statut på betingelser, som i hvert enkelt tilfælde skal fastsættes af plenarforsamlingen på forslag af sikkerhedsrådet.

Artikel 94 .

1. Ethvert medlem af de Forenede Nationer forpligter sig til at efterkomme den mellemfolkelige domstols afgørelse i enhver sag, hvori det er part.

2. Hvis nogen part i en sag undlader at opfylde de forpligtelser, som påhviler den i henhold til en dom, som domstolen har af sagt, kan modparten indbringe sagen for sikkerhedsrådet, som, hvis dette skønner det nødvendigt, kan fremsætte forslag eller tage beslutning om de forholdsregler, der bør tages for at bringe dommen til udførelse.

Artikel 95.

Intet i denne pagt skal hindre medlemmer af de Forenede Nationer i at overlade løsningen af deres tvistigheder til andre domstole i henhold til allerede bestående overenskomster eller sådanne overenskomster, der måtte blive sluttet i fremtiden.

Artikel 96.

1. Plenarforsamlingen eller sikkerhedsrådet kan anmode den mellemfolkelige domstol om at afgive responsum i ethvert juridisk spørgsmål.

2. Andre af de Forenede Nationers organer og særlige institutioner, som når som helst af plenarforsamlingen kan erholde bemyndigelse dertil, kan ligeledes anmode domstolen om responsa vedrørende juridiske spørgsmål, der måtte opstå inden for deres virksomhedsområde.

 
Kapitel XV

SEKRETARIATET

Artikel 97.

Sekretariatet består af en generalsekretær og det personale, som organisationen måtte behøve. Generalsekretæren ansættes af plenarforsamlingen efter indstilling af sikkerhedsrådet. Han er organisationens øverste administrative embedsmand.

Artikel 98.

Generalsekretæren handler i denne egenskab ved alle plenarforsamlingens, sikkerhedsrådets, det økonomiske og sociale råds og formynderskabsrådets møder og udfører sådanne andre funktioner, som bliver betroet ham af disse organer. Generalsekretæren udarbejder en årlig beretning til plenarforsamlingen om organisationens arbejde.

Artikel 99.

Generalsekretæren kan henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på enhver sag, der efter hans mening kan true opretholdelsen af den mellemfolkelige fred og sikkerhed.

Artikel 100.

1. I udøvelsen af deres pligter må generalsekretæren og personalet ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen anden myndighed uden for organisationen. De skal afholde sig fra enhver virksomhed, som måtte være uforenelig med deres stilling som mellemfolkelige embedsmænd, der kun er ansvarlige over for organisationen.

2. Hvert medlem af de Forenede Nationer forpligter sig til at respektere den udelukkende mellemfolkelige karakter af generalsekretærens og personalets funktioner og til ikke at søge at øve indflydelse på dem ved udførelsen af deres hverv.

Artikel 101.

1. Personalet udnævnes af generalsekretæren i henhold til de af plenarforsamlingen fastsatte regler.

2. Kvalificeret personale ansættes fast ved det økonomiske og sociale råd, ved formynderskabsrådet og, i fornødent omfang, ved andre af de Forenede Nationers organer. Dette personale udgør en del af sekretariatet.

3. Det afgørende synspunkt for ansættelse af personalet og for fastsættelse af tjenestevilkårene skal være nødvendigheden af at opnå den højeste grad af dygtighed, sagkundskab og retskaffenhed. Der skal også tages passende hensyn til vigtigheden af at rekruttere personalet på en så omfattende geografisk basis som muligt.

 
Kapitel XVI

BLANDEDE BESTEMMELSER

Artikel 102.

1. Enhver traktat og enhver mellemfolkelig overenskomst, der afsluttes af noget medlem af de Forenede Nationer, efter at nærværende pagt er trådt i kraft, skal så snart som muligt indregistreres i sekretariatet og offentliggøres af dette.

2. Ingen deltager i en sådan traktat eller mellemfolkelig overenskomst, som ikke er blevet indregistreret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels pkt. 1, kan påberåbe sig den pågældende traktat eller overenskomst over for noget af de Forenede Nationers organer.

Artikel 103

I tilfælde af konflikt mellem de forpligtelser, der påhviler de Forenede Nationers medlemmer ifølge denne pagt, og deres forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig overenskomst går deres forpligtelser ifølge denne pagt forud for de sidstnævnte.

Artikel 104.

Organisationen skal på ethvert medlems territorium have en sådan retsstilling, som måtte være nødvendig til udøvelsen af dens funktioner og til gennemførelsen af dens formål.

Artikel 105.


1. Organisationen skal på ethvert medlems territorium nyde sådanne forrettigheder og immuniteter, som er nødvendige til gennemførelsen af dens formål.

2. Repræsentanter for medlemmerne af de Forenede Nationer og organisationens embedsmænd skal ligeledes nyde de forrettigheder og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige udøvelse af deres funktioner i tilknytning til organisationen.

3. Plenarforsamlingen kan fremsætte forslag med henblik på fastsættelse af enkelthederne vedrørende anvendelsen af denne artikels pkt. 1 og 2 eller kan foreslå medlemmerne af de Forenede Nationer overenskomster desangående.

 
Kapitel XVII

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKKERHED

Artikel 106.

Indtil ikrafttræden af sådanne særlige i artikel 43 omhandlede overenskomster, som efter sikkerhedsrådets mening sætter det i stand til at begynde at udføre sine opgaver ifølge artikel 42, skal deltagerne i den i Moskva den 30. oktober 1943 undertegnede fire-nationers erklæring samt Frankrig, i overensstemmelse med nævnte erklærings pkt. 5, rådføre sig med hverandre og, når omstændighederne kræver det, med andre medlemmer af de Forenede Nationer med henblik på sådan fælles optræden på organisationens vegne, der måtte være nødvendig til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed.

Artikel 107.

Ingen bestemmelse i nærværende pagt skal medføre ugyldighed af eller udelukke foranstaltninger iværksat eller godkendt som resultat af den anden verdenskrig af de for sådanne foranstaltninger ansvarlige regeringer over for nogen stat, som under nævnte krig har været fjende af nogen af de stater, der har undertegnet pagten.

 
Kapitel XVIII

ÆNDRINGER

Artikel 108.

Ændringer til nærværende pagt skal træde i kraft for alle medlemmer af de Forenede Nationer, når de er blevet vedtaget af to tredjedele af medlemmerne af plenarforsamlingen og ratificeret af to tredjedele af de Forenede Nationers medlemmer, derunder alle de faste medlemmer af sikkerhedsrådet, i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige fremgangsmåder.

Artikel 109.

1. En generalkonference af de Forenede Nationers medlemmer med det formål at revidere nærværende pagt kan afholdes på et tidspunkt og et sted, der vil være at fastsætte af plenarforsamlingen med to trediedeles flertal og ved vedtagelse af hvilke som helst ni medlemmer af sikkerhedsrådet. Hvert medlem af de Forenede Nationer skal have een stemme ved konferencen.

2. Enhver ændring i nærværende pagt, der er foreslået af konferencen med to trediedeles flertal, skal træde i kraft, når den er ratificeret af to trediedele af de Forenede Nationers medlemmer, derunder alle de faste medlemmer af sikkerhedsrådet, i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige fremgangsmåder.

3. Hvis en sådan konference ikke har været afholdt inden plenarforsamlingens tiende årlige samling efter nærværende pagts ikrafttræden, skal forslag om indkaldelse af en sådan konference sættes på dagsordenen for plenarforsamlingens nævnte samling, og konferencen skal da afholdes, hvis flertallet af plenarforsamlingens medlemmer og hvilke som helst syv medlemmer af sikkerhedsrådet beslutter det.

 
Kapitel XIX

RATIFIKATION OG UNDERSKRIFT

Artikel 110.

1. Nærværende pagt skal ratificeres af signatarstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige fremgangsmåder.

2. Ratifikationerne skal deponeres hos Amerikas Forenede Staters regering, der skal notificere alle signatarstaterne om hver enkelt deponering såvel som organisationens generalsekretær, når denne er blevet udnævnt.

3. Nærværende pagt skal træde i kraft, når republikken Kinas, Frankrigs, De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands og Amerikas Forenede Staters ratifikationer tillige med et flertal af de andre signatarstaters ratifikationer er blevet deponeret. En protokol om de deponerede ratifikationer skal derefter oprettes af Amerikas Forenede Staters regering, som skal sende alle signatarstaterne kopier af denne.

4. De stater, som har underskrevet nærværende pagt, og som ratificerer den, efter at den er trådt i kraft, vil blive oprindelige medlemmer af de Forenede Nationer på den dato, deres respektive ratifikationer bliver deponeret.

Artikel 111.

Nærværende pagt, af hvilken de kinesiske, franske, russiske, engelske og spanske tekster er lige autentiske, skal forblive deponeret i Amerikas Forenede Staters regerings arkiv. Behørigt bekræftede kopier deraf skal af nævnte regering tilstilles regeringerne for de andre signatarstater.



TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Forenede Nationers regeringers repræsentanter undertegnet nærværende pagt.

SKET i byen San Francisco den seksogtyvende dag i juni, nittenhundrede og femogfyrre.

 

***

De Forenede Nationers Statut For Den Mellemfolkelige Domstol

FN-familien

De Forenede Nationers pagt

FN's opbygning