21. maj 2013 – Kultur er en del af alles liv. Kulturen kommer til udtryk i forskellige former, lige fra litteratur, film og kunst, i vores ferier og blandt familier. Kultur opbygger vores værdier, traditioner og overbevisninger og skaber en berigende mangfoldighed der skal værdsættes – men som desværre også ofte adskiller os og bygger mure i stedet.

I dag involverer tre fjerdedele af verdens konflikter en kulturel dimension, hvilket gør det at bygge broer mellem kulturer en nødvendighed for at opnå fred, stabilitet og udvikling. At forstå kulturer og deres særpræg er derfor yderst vigtigt, ikke bare mht. relationer mellem lande, men også når det kommer til at bekæmpe polarisering og stereotyper.  

Den 21. maj fejrer vi tiårsdagen for FN’s verdensdag for kulturel mangfoldighed for dialog og udvikling. Formålet med dagen er at øge bevidstheden om betydningen af interkulturel dialog, mangfoldighed og inklusion.

Selvom kultur og kulturel mangfoldighed ikke er en del af årtusindudviklingsmålene, har de alligevel en nøgleposition for at imødekomme dem, sagde UNESCO’s generaldirektør Irina Bokova. ”At støtte kulturel mangfoldighed kan bidrage til at tackle både økonomiske og menneskeretlige aspekter af fattigdom og give os kreative og omfattende løsninger på komplekse problemer – fra sundhedspleje og miljøet til ligestilling og uddannelse for alle”.

Kultur bør derfor ses som et af værktøjerne til at opnå velstand og bæredygtig udvikling. ”Kultur er en kraftfuld kilde til kreativitet og innovation. Ingen udvikling kan være bæredygtig uden påvirkningen fra kulturen”, sagde Bokova i hendes udtalelse til den internationale dag.

I dag lancerer UNRIC sit nye partnerskab med ”7 milliarder andre”. På udvalgte internationale dage vil UNRIC i samarbejde med GoodPlanet Foundation vise videoer produceret af ”7 milliarder andre” – projektet. Kortfilmene er en visionær idé af fotografen Yann Arthus-Bertrand og et projekt som består af over 6000 interviews filmet i over 84 lande. Filmene skaber et menneskeligt portræt af kulturel mangfoldighed og alle de ting som binder os sammen, skiller os ad og forener os.

20. maj 2013 - Respekt for basale rettigheder og friheder er faldet i Sri Lanka, siden borgerkrigen i landet sluttede for fire år siden, meddelte Human Rights Watch i dag.

Efter 26 år med militærkonflikt besejrede den srilankanske hær oprørsgruppen De Tamilske Tigre (LTTE) i maj 2009. I 2002 var der blevet etableret en våbenhvile, som blev overvåget af den nordisk-ledede Sri Lanka overvågningsmission (SLMM), men våbenhvilen brød endeligt sammen i 2008 efter flere år med eskaleret vold. De sidste par måneder af krigen var særlig brutale og spændingerne er forblevet høje i landet til den dag i dag.  

Gennem de sidste fire år har præsident Mahinda Rajapaksa og den srilankanske regering, undladt at efterforske og retsforfølge påståede krigsforbrydelser af regeringsstyrkerne og LTTE – på trods af forsikringer til FN’s generalsekretær Ban ki-moon om, at man ville undersøge sådanne påstande. Regeringen har ikke overholdt sine løfter om, at tage hånd om den etniske tamilske befolkning, som fortsat står over for store problemer på trods af økonomisk udvikling i Sri Lankas krigshærdede nord.

”Fire år efter Sri Lankas forfærdelige borgerkrig endte, afventer mange srilankanere stadig retfærdighed for voldsofrene, nyheder om de ”forsvundne” og respekt for deres basale rettigheder,” sagde Brad Adams, direktør for Asien-afdelingen i Human Rights Watch.

Siden 2009 har regeringen i stigende grad begrænset fundamentale frihedsrettigheder og dermed undermineret Sri Lankas demokratiske system. Embedsmænd har truet og ukendte gerningsmænd har angrebet medlemmer af medierne, civilsamfundet og den politiske opposition.

Publikationer – herunder digitale medier – som er kritiske over for regeringen, har været genstand for censur og nogle er blevet tvunget til at lukke ned.  Tamiler med angivelige forbindelser til LTTE forbliver fortsat mål for vilkårlig anholdelse og varetægtsfængsling, og er i risiko for tortur og anden mishandling. Sri Lankas sikkerhedsstyrker har også udført voldtægt og andre former for seksuel vold mod påståede LTTE – tilhængere.

Human Rights Watch opfordrer regeringer til åbent at give udtryk for deres bekymringer for Sri Lankas forværrede menneskerettighedssituation, enten i FN eller i andre internationale arenaer. Dette omfatter at man presser på for en uafhængig international undersøgelse af krigstidens hærgelser, at man taler åbent imod igangværende misbrug og giver støtte til Sri Lankas civile samfund.  

”Rajapaksa – regeringen synes at håbe på, at udbredt undertrykkelse vil dæmpe udøvelsen af grundlæggende friheder”, sagde Adams. ”Men srilankanske aktivister og journalister, som viste utrolig modstandsdygtighed i krigstiden til at bringe sandheden frem, vil uden tvivl finde en måde at gøre det på når landet får fred”.

17. maj 2013 – 17. maj er en symbolsk dag for LGBTI – personer. Efter længe at være anset som en sygdom, blev homoseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme den 17. maj 1990 af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Siden 2005 er denne dag blevet fejret hvert år som den internationale dag mod homofobi.

Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og unisex personer (LGBTI) over hele verden har længe været udsat for diskrimination og vold pga. deres seksuelle eller kønslige identitet. Der er sket betydelige fremskridt i mange lande gennem de sidste par årtier, og set udefra kan det virke som om, at alle problemer er blevet løst. Medierne er blevet mere sympatiske, offentlige personligheder kommer ud af skabet og lesbiske og bøsser er repræsenteret i hverdags tv-programmer. Dette reflekterer dog ikke alles virkelighed og mange mennesker verden rundt er stadig udsat for vold, ulighed og endda tortur eller henrettelse pga. hvem de elsker, hvordan de ser ud eller hvem de er. Som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon sagde i hans udtalelse: ”Kampen mod homofobi er en central del af den bredere kamp for menneskerettigheder for alle”.

Homoseksuelle handlinger er strafbare med dødsstraf i fem lande (Iran, Mauretanien, Saudi Arabien, Sudan og Yemen), samt nogle dele af Nigeria og Somalia, ifølge ”the International Lesbian and Gay Association”. ”Drakoniske love anvendt til at kriminalisere og straffe LGBT mennesker, må blive erstattet af nye love der er i harmoni med universelle menneskerettighedskonventioner og beskytte alle fra diskrimination på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet”, understregede Ban. Love der forbyder såkaldt ”homoseksuel propaganda” har spredt sig i Rusland, samt store dele af Central- og Østeuropa. Bare i sidste uge blev en 23-årig mand tortureret til døde i Rusland i et tilsyneladende homofobisk angreb, der har fået rettighedsgrupper til at frygte, at anti-homoseksuelle overbevisninger er stigende i landet.

Udover udbredelsen af homofobi i mange lande, fremhævede IRIN for nylig, at LGBTI personer ofte møder store udfordringer når de krydser landegrænserne. ”LGBTI asylansøgere og flygtninge er udsat for en række af trusler, risikoer og sårbarheder”, sagde Volker Türk, direktør for international beskyttelse hos FN’s flygtningeorganisation UNHCR. F.eks. i situationer med ustabilitet eller konflikt, er seksuelle og kønslige minoriteter blevet udpeget som syndebukke eller mål for ”moralske udrensningskampagner”. Andre er blevet udsat for chikane, vold og seksuelle overgreb i flygtningelejrene.

Temaet for den internationale dag mod homofobi 2013 – kampagne er Bekæmp Homofobi Internetvirusen (Fight the Homophobia Web Virus). Homofobi stammer fra individuelle, sociale og systematiske fordomme og er i høj grad også repræsenteret på Internettet og i de sociale medier. Facebook, YouTube og Twitter er helt sikkert fantastiske værktøjer på mange måder, men de kan også være hensynsløse. Negative holdninger til homoseksualitet og kønsidentitet kan findes overalt på nettet og fremstiller seksuelle minoriteter som mindreværdige eller unormale. Disse holdninger kan komme til udtryk i form af vittigheder, drillerier, hadefulde eller fjendtlige bemærkninger, nedrakning og stereotype fremstillinger af homoseksuelle eller transseksuelle personer.

“Hverdagshomofobi” er udbredt på nettet, til trods for at det bidrager til at fremmedgøre og isolere seksuelle minoriteter. I nogle tragiske tilfælde har det tilmed ført til selvmord. Vi tolererer ikke længere racistisk sprog, vi bliver bedre til at håndtere sexistisk sprog, men sørgeligt nok tager vi ikke aktivt hånd om homofobisk og transfobisk sprogbrug. Sådant sprog forstærker utvivlsomt også homofobiske holdninger og adfærd.

Hvad enten det er en del af officiel lovgivning eller spredes gennem de sociale medier, er udbredelsen af homofobi i vores moderne samfund et alvorligt problem. 17. maj forener den internationale dag mod homofobi mennesker af alle køn og orienteringer i kampen mod homofobi, både i den virkelige og digitale verden.

16. maj 2013 – Efter at have udtrykt alvorlig bekymring over den fortsatte eskalering af volden i Syrien, vedtog FN’s generalforsamling i går en resolution, der opfordrer til hurtige fremskridt mod en politisk overgang, ”hvilket repræsenterer den bedste mulighed for at løse situationen på en fredelig måde”.

Resolutionen, som blev vedtaget med 107 stemmer for, 12 imod og 59 som undlod at stemme, gav udtryk for generalforsamlingens forargelse over ”det hastigt stigende dødstal” i Syrien, som FN vurderer at være i titusinder. Samtidig fordømmer resolutionen kraftigt den syriske regerings øgede brug af tunge våben, og fordømmer ligeledes de igangværende ”omfattende og systematiske grove krænkelser af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder”.

Resolutionen bifalder også sidste års oprettelse af den Nationale Koalition for den Syriske Revolutions- og Oppositionsstyrker, der beskrives som ”effektive samtalepartnere der er nødvendige for en politisk overgang”.

Resolutionen, som blev udarbejdet af Qatar i samarbejde med andre arabiske lande, anmoder det internationale samfund om, at bidrage med presserende økonomisk støtte, for at hjælpe nabolande med at svare igen til de øgede humanitære behov af syriske flygtninge og berørte områder. Derudover bedes FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder og internt fordrevne om, at udarbejde en rapport til generalforsamlingen inden for 90 dage, angående den meget vanskelige situation for internt fordrevne i landet. 

13. maj 2013 – Kidnapning, tortur og afpresning er blevet en lukrativ indtægtskilde i den lovløse Sinai-ørken. FN, EU og menneskerettighedsorganisationer har rettet opmærksomhed mod menneskehandelen, som har været kendt siden 2009, men næsten ingenting er blevet gjort for at stoppe kriminaliteten. Sinai-ørkenen er egyptisk territorium, men det er først for nyligt at man fra egyptisk side erkender, at menneskehandel er et problem i området.

Middelhavet var længe en af de vigtigste indfaldsveje til Europa, men bilaterale aftaler mellem Italien og Libyen har gjort det muligt at afvise flygtninge og sende dem tilbage til Libyen. Dette har betydet, at langt færre flygtninge fra Afrikas Horn krydser Middelhavet til Europa. Flygtninge har i stedet været nødt til at tage landevejen mod Israel, men den israelske regerings 240 km lange barriere langs grænsen til Egypten, har sat en stopper for dette.   

Flere af flygtningene udsættes for menneskehandel. Næsten alle ofrene som er blevet reddet fortæller om alvorlig mangel på mad og vand, mishandling, gentagne voldtægter og andre former for seksuel vold, smeltet plastisk der dryppes på huden, samt elektriske stød. Mange holdes fanget i kældre under jorden med bind for øjnene i månedsvis, nogle gange i mere end ét år. I nogle tilfælde er fangerne tvunget til at torturere hinanden. Samtidig med at torturen bliver grovere, er løsesummerne som kræves steget til op mod 300.000 kr.

I rapporten ”Menneskehandel i Sinai”, udarbejdet af bl.a. professor Mirjam van Reisen og svensk/eritreiske journalist Meron Estefanos, foreslås et stærkt regionalt samarbejde for at stoppe menneskehandelen. Rapporten anbefaler bl.a. at FN sammensætter en arbejdsgruppe hvor de involverede stater tager en holistisk tilgang til flygtningekrisen i Afrikas Horn. EU opfordres til at stoppe sin bilaterale bistand til Eritrea på grund af landets manglende respekt for menneskerettighederne, og i stedet støtte eritreiske flygtninge i Etiopien og Sudan.

Ifølge tal fra UNHCR flygter 3000 eritreere hver måned til nabolandene Etiopien og Sudan. Det er i løbet af turen til eller fra en af flygtningelejrene hvor mange eritreere, som udgør majoriteten af ofrene, bliver kidnappet. De forsøger at komme til andre lande i regionen eller til Europa ved hjælp af menneskesmuglerne, men i mange tilfælde sælges flygtningene mod sin vilje til andre smuglere og bliver på den vis ofre for kidnapning og menneskehandel.   

Ifølge rapporten tjener højtstående eritreiske tjenestemænd store penge på menneskehandelen. Der har også været mistanke om, at det lokale sikkerhedspersonale i flygtningelejrene er indblandet og forsyner smuglerne med information. Sandsynligvis bliver lokale tjenestemænd bestukket langs vejen når kidnapperne passerer med deres last. Suez-kanalen er en af verdens bedst bevogtede passager og at transportere 100 eritreere bagbundet på en lastvogn gennem vejspærringer går ikke ubemærket hen, hvilket tyder på at de lokale myndigheder får deres del af overskuddet.

Det er helt uacceptabelt, at EU gennem disse aftaler, såsom afvisninger af flygtninge i Middelhavet, som blev gennemført i perioden 2009-2011, bidrager til indirekte udvisninger til lande som Eritrea når man tvinger flygtninge tilbage til Libyen, sagde professor Mirjam van Reisen fra European External Policy Advisors til den svenske avis OmVärlden. Det var i denne periode, hvor flere og flere flygtninge var på vej mod Israel, at strømmen af flygtninge gennem Sinai-ørkenen steg. Samtidig tog menneskehandelen fart.

Selv om mange er klar over risikoen, fortsætter eritreere med at flygte fra landet, lige i armene på menneskehandlerne. Omkring 4000 af dem som har krydset Sinai-ørkenen siden 2006 har mistet livet.

Kilde: OmVärlden, Expressen

8. maj 2013 – Det er ingen hemmelighed at mange udviklingslande sidder på en ”guldmine”, hvad enten det rent faktisk er guld eller olie, diamanter, kobber… listen er lang. Det er også sandt at man forventer at finde betydeligt flere naturressourcer i den nærmeste fremtid, især i Afrika syd for Sahara.

Udviklingslande rige på naturressourcer kunne gøre store fremskridt mht. universel skolegang, hvis de håndterede indtægterne fra deres naturressourcer bedre og afsatte en betydelig del til uddannelse. Dette er ifølge en FN-undersøgelse af UNESCO – FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Rapporten ”Education for All Global Monitoring Report” har fokuseret på 17 lande. Hvis disse lande kunne maksimere forvaltningen af indtægterne fra deres udvindingsindustri, samt forbedre gennemsigtigheden, kunne de indtjene en ekstra 5 milliarder dollars til finansiering i uddannelse hvert år – eller omkring to en halv gange det beløb de modtog i uddannelsesstøtte i 2010.

Disse indtægter kunne gøre det muligt for landene at få over 11 millioner børn, der pt. ikke går i skole, en passende uddannelse. ”Dette er en investering i fremtidige generationer, som skal gennemføres nu”, sagde UNESCO’s generaldirektør Irina Bokova i en udtalelse.

Undersøgelsen illustrerer også hvordan dette kan opnås. F.eks. i Uganda vil regeringens budget blive fordoblet i 2016 som følge af seneste oliefund, hvilket kunne føre til en fordobling af uddannelsesbudgettet og sikre skolegang for alle børn i folkeskolealderen.

I DR Congo får landet mindre end 10 procent af omsætningen fra mineraler, eftersom 90 procent af indtægterne går til udvindingsselskaberne. En ændring af disse procenter ville give regeringen flere indtægter, som kan investeres i uddannelse.

Potentialet for bedre uddannelse takket være nyfundne naturressourcer i Afrika syd for Sahara er enorme. Flere lande, herunder Ghana, Malawi, Uganda og Zambia vil være i stand til at give alle børn en folkeskoleuddannelse uden bistand af nogen art.

”I nogle tilfælde er indtægterne gået til væbnede konflikter i stedet for uddannelse”, sagde Pauline Rose, direktør for rapporten. ”Hvis de forvaltede deres indkomst bedre og afsatte 20 procent til uddannelse, kunne 10 ud af de 17 lande vi analyserede sikre alle børn en folkeskoleuddannelse”.

Ifølge en ny rapport udgivet i dag af Red Barnet er Finland er verdens bedste sted at være mor, mens DR Congo er det værste. Det anslås at 800 kvinder dør under graviditet eller fødsel hver dag og 40 millioner kvinder føder årligt uden faglært sundhedspersonale til stede.

Rapporten, “the 2013 State of the World’s Mothers”, fokuserer på nyfødtes sundhed. Der er en høj livsrisiko forbundet med børnefødsler over hele verden og mere end 1 million babyer dør om året den dag de fødes. Ca. en tredjedel af disse dødsfald sker i Indien.

Rapporten indeholder også Red Barnets Mødreindex, som viser hvor mødre trives bedst og får mest støtte og hvor de står over for de største vanskeligheder. Undersøgelsen når sine resultater ud fra seneste oplysninger om sundhed, uddannelse, økonomiske ressourcer og politisk deltagelse. De nordiske lande indtager toppen af listen, med Finland i spidsen foran Sverige, Norge og Island, mens Danmark er rangeret som nummer seks efter Holland.

De ti lavest rangerede lande er alle i Afrika syd for Sahara – DR Congo, Somalia, Sierra Leone, Mali, Niger, Den Central Afrikanske Republik, Gambia, Nigeria, Tchad og Elfenbenskysten – og betingelserne for mødre og børn i disse lande er foruroligende. I gennemsnit dør 1 ud 30 kvinder af graviditetsrelaterede årsager og 1 ud af 7 børn dør inden de bliver 5 år. Ifølge rapporten er manglende ernæring en af de væsentlige årsager til den høje mødre- og børnedødelighed i disse lande.

De indsamlede data fra rapporten illustrerer den store kløft mellem rige og fattige lande og det presserende behov for at fremskynde udviklingen for mødre og børns sundhed og velbefindende.

I går understregede FN’s befolkningsfond (UNFPA) i en pressemeddelelse, hvordan jordmødre kan betyde forskellen mellem liv og død for hundrede tusinder af kvinder rundt om i verden. Ifølge UNFPA redder jordmødre ca. 300.000 kvinders liv hvert år og ti gange så mange børn.

”Ved at investere i mødre og børn, investerer nationer i deres fremtidige udvikling”, sagde Jasmine Whitbread, administrerende direktør for det internationale Red Barnet. ”Hvis kvinder er uddannede, politisk repræsenteret og har adgang til mødre- og børnesundhedspleje af høj kvalitet, så har de langt større chance for at overleve og trives – og det samme gælder for det samfund de lever i”, tilføjede hun.        

3. maj 2013 – New Delhi / Genève – Nye love mod voldtægt i Indien er ikke ambitiøse nok ifølge FN’s særlige rapportør Rashida Manjoo. Lovene er vedtaget i kølvandet på massevoldtægten af en kvindelig studerende i Delhi i december 2012.

Manjoo, som er FN-ekspert angående vold mod kvinder, beklagede at den nye lovgivning ikke afspejlede anbefalingerne fra den såkaldte Justice Verma-komité, bl.a. når det kommet til spørgsmål om den seksuelle lavalder og ægteskabelig voldtægt.

Verma-komitéen blev nedsat af regeringen til at gennemgå love om seksuelle forbrydelser i kølvandet på den brutale massevoldtægt af en 23-årig kvinde i december sidste år. Kvinden døde efterfølgende af sine kvæstelser. Til trods for at dette vakte offentlig forargelse og omfattende demonstrationer, har flere lignende hændelser siden fundet sted og chokeret landet, såvel som det internationale samfund.         

Manjoo påpegede at den indiske regering havde vedtaget en lang række progressive love, og at der fandtes effektive politikker gældende vold mod kvinder. Men på trods af den positive udvikling sagde hun, at ”den ulykkelige virkelighed er, at rettighederne af mange indiske kvinder fortsat krænkes, og straffefrihed forbliver normen”.

Manjoo var lige vendt tilbage fra et besøg i Indien fra 22. april til 1. maj, hvor hun havde opfordret den indiske regering til at tage hånd om den markante ulighed og forskelsbehandling, som kvinder står over for i landet.

Hun understregede at hendes mandat ”konsekvent har givet udtryk for synspunktet, at manglende opbakning mht. respons og forebyggende foranstaltninger, stammer fra en regerings manglende evne og/eller vilje til at anerkende og løse de grundlæggende årsager til vold mod kvinder”.

Vold mod kvinder og piger i Indien kommer til udtryk på mange måder. Vold i hjemmet, kastebaseret diskrimination, medgift-relaterede dødsfald, heksejagt, seksuel vold, konflikt-relateret seksuel vold og tvangsægteskaber er alle forskellige former for trusler mod kvinder.

Sidste måned blev en 5-årig pige voldtaget og tortureret – hun døde af sine kvæstelser ikke længe efter. I sidste uge blev en 11-årig pige gruppevoldtaget. Kvindelige turister i landet har også været mål for seksuelle overgreb, herunder en schweizisk kvinde som blev gruppevoldtaget i marts. Disse er blot nogle få af de mange historier om afskyelige overgreb på kvinder i Indien. Mange overgreb bliver heller ikke rapporteret.

Efter sit besøg i landet fordømte den særlige rapportør ”fornægtelsen af forfatningsmæssige rettigheder i almindelighed, og krænkelser af rettigheder om lighed, værdighed, kropslig integritet og liv”.

3. maj 2013 - Når du læser din morgenavis og drikker din kaffe, kan det være værd at skænke en tanke til dem, der levere disse friske nyheder til dig hver dag.

Over 600 journalister er blevet dræbt gennem de sidste ti år og mange af dem rapporterede ikke engang fra konfliktområder. Ni ud af ti drab på journalister går ustraffet. Alt for mange mediearbejdere bliver udsat for trusler og vold, samt vilkårlig varetægtsfængsling og tortur.

Temaet for årets Verdens Pressefrihedsdag (World Press Freedom Day), som fejres 3. maj, er “Safe to Speak: Securing Freedom of Expression in All Media”. Målet er at få det internationale samfund til at tage handling, for at værne om journalisternes sikkerhed og bryde cirklen af straffrihed.

Det internationale pressefrihedsindex for 2013 viste at de samme tre europæiske lande der toppede listen sidste år, igen er i top tre. For tredje gang i træk har Finland vist sig som det land med den største respekt for pressefriheden, efterfulgt af Holland og Norge. Endnu en gang besætter diktatoriske lande de sidste tre pladser – nemlig de samme tre som sidste år – Turkmenistan, Nordkorea og Eritrea.

Ifølge pressebarometret for 2013 er 19 journalister og 9 internet- og borgerjournalister blevet dræbt indtil videre og 174 journalister sidder fængslet. ”Disse er individuelle tragedier, men sammen udgør de et angreb på alle menneskers ret til sandheden”, sagde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i en udtalelse i forbindelse med den internationale dag.

Mange journalister risikerer ofte både deres liv og deres mentale tilstand i deres job. Få journalister, selv veteranerne, ved nok om de psykologiske skader – som antages at være udbredt, men tabu at snakke om. Psykologiske traumer kan være yderst sundhedsfarligt, selv livsfarligt, i samme grad som soldater, nødhjælpsarbejdere og andre som arbejder i konflikt- og katastrofeområder.

Som det står skrevet i artikel 19 af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder: ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at have meninger uden indblanding og frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og idéer gennem ethvert medie, uden hensyn til landegrænser”.

29. april 2013 - Antallet af internt fordrevne som følge af væbnede konflikter, vold og brud på menneskerettighederne var 28,8 millioner i slutningen af 2012, hvilket er en stigning på 2,4 millioner mennesker fra det foregående år. Dette er det højeste antal rapporteret nogensinde af norsk flygtningehjælps overvågningscenter for internt fordrevne (IDMC). Ca. 6,5 millioner mennesker var nye internt fordrevne, næsten dobbelt så mange som i 2011.  

”Grunden til stigningen i antallet af verdens internt fordrevne er hovedsagligt pga. de 2,4 millioner mennesker, som er blevet fordrevet som følge af krisen i Syrien ved udgangen af 2012”, sagde Kate Halff, direktør for IDMC. FN’s højkommissær for flygtninge António Guterres har beskrevet den syriske borgerkrig som den værste humanitære katastrofe siden slutningen af den kolde krig, og mere brutal og ødelæggende end konflikterne i Irak og Afghanistan.

Ifølge en rapport fra IDMC fortsætter Colombia med at være det land i verden med det største antal internt fordrevne, mens DR Congo indtager en tredjeplads, samt har det næststørste antal af nye internt fordrevne efter Syrien. Det anslås at 10,4 millioner er internt fordrevne i Afrika syd for Sahara – ca. en tredjedel af det samlede antal på verdensplan. Ifølge rapporter var der flere højst voldelige konflikter i Afrika i 2012 end på noget andet tidspunkt siden 1945.

Rapporten påpeger, at selvom en løsning på konflikten i Syrien er vigtig for at stabilisere krisen vedrørende internt fordrevne, er det højst afgørende at bygge bro mellem beredskab og udvikling. De fleste af landene der overvåges af IDMC har internt fordrevne der lever under langvarig konflikt og flugt, ofte i flere årtier. Blandt de yngre generationer er der mange der er født som internt fordrevne og dermed aldrig har kendt et andet liv.

Halff understregede at regeringer er ansvarlige for at finde langvarige løsninger for internt fordrevne borgere. ”De kan dog kun realiseres når regeringerne og det internationale samfund erkender, at mennesker der tvinges fra deres hjem ikke kun har brug for en humanitær indsats når krisen er på sit højeste, men vedvarende engagement indtil en varig løsning er nået”.