Onsdag, 22 oktober 2014

FN på dit sprog

FN ser fremskridt i reducering af verdens fattigdom, selvom krisen fortsætter.

(DE FORENEDE NATIONER, NEW YORK, 7 September) Udviklingslandene er i fuld gang med at skabe uddannelse til alle på underskoleniveau, bekæmpe fattigdom, sygdom og hungersnød i bestræbelserne på at nå de mål som blev sat år 2000 i FNs Årtusinde-erklæring, lyder det fra en rapport udsendt i dag af FNs Generalsekretær Kofi Annan.

Siden 1990 lever mere end 200 millioner mennesker i det østlige, sydlige og sydøstlige Asien ikke længere i ekstrem fattigdom (dvs. lever for mindre end $1 om dagen). Rapporten beretter også om fremskridt i de nordafrikanske lande, hvor ekstrem fattigdom også regnes for at være halveret inden 2015. Tilmelding til underskolen er steget med 90 % i Sydamerika, Caraibien, det meste af Asien, det nordlige Afrika og i de selvstændige stater under det tidligere Sovjetunionen. Målet for total skoletilmelding inden 2015 er derfor nær. Siden 1990 har hungersnød været på tilbagegang i alle verdens hjørner, dog ikke med den forventede hastigheden, hvis mål er, at halvere sult over hele verden inden 2015. Ifølge nye statstikker, er der sket store forbedringer i arbejdet med at sikre bedre tilgang til vand- resurser.

”På små fire år har otte af målene fastlagt i Millenniumerklæringen formået at ændre vores syn på det globale udviklingssamarbejde,” siger rapporten. ”Den brede globale opbakning er rammen rundt om et sæt klare, mærkbare og tidsindstillede mål som har skabt en enestående og koordineret reaktion.”

Men FN advarer om at fremgangen har været hårdest for de fattigste lande, de som er uden havadgang, og mindst udviklede i området Sub-Sahara i Afrika. I mange tilfælde mangler der bemærkelsesværdige fremskridt, eller er sket en forværring af situationen. Der er en modløs mangel på fremskridt når det gælder børneoverlevelse og børnedø-delighed, som er almindelig udbredt i det meste af verden. Der er også en langsom fremgang i bestræbelserne for at kunne forbedre hygiejneniveauet.

Omdan udviklingen

2015 målene forsøger at skabe fremskridt på otte områder: fattigdom, hungersnød, uddannelse, ligestilling til kvinder, børnedødelighed, sundhed blandt voksne, miljø og et globalt samarbejde for udvikling. De fleste mål har behov for en væsentlig forbedring inden 2015, hvis man sammenligner med 1990.

Mange udviklingslande er i fuld gang med at udvikle udviklingsprogrammer og strategier så de passer til 2015 målene (de såkaldte Millenium Development Goals). Ifølge rapporten så har omkring 65 lande og fem regioner og sub-regioner udsendt rapporter som er gearet til at måle MDG- fremskridtene.

Deres forberedelser har udviklet sig fra udkast fra små grupper til en proces, hvor regeringer bliver engageret i nationale diskussioner som er skræddersyet til at nå 2015 målene, der også omhandler nationale prioriteringer og omstændigheder, siger FN om MDG rapporten. Dette har resulteret i en stærkere nationalfølelse og skabt nationale politiske beslutninger og effektiv planlægning som alt sammen er med til at bestemme og planlægge en bedre udviklingsstrategi.

FNs lokale arbejde er også under omlægning under koordination af FNs Udviklings- Gruppe og i samarbejde med udviklingslandenes regeringer og civile samfund.

Det internationale samarbejde

Hovedansvaret for Mål 8, der drejer sig om handel, hjælp, gæld, ligger hos ud- viklingslandene. Fremgange her om med de syv andre mål, er ulige fordelt.

Når det drejer sig om forhandlinger med WTO, (verdens frihandelsorganisation) har industrilandene været modvillige til at overlade lige markedsplads til udviklingslandene, så disse kan udnytte deres konkurrencefordele, særligt på området landbrug og tekstiler. EU har dog givet toldfri import fra de mindst udviklede lande under begrebet ” Alt und- tagen våben” og den afrikanske vækst og udviklingsaftale med USA, er et positivt fremskridt, men foreløbig kun med små resultater.

Den officielle udviklingshjælp (ODA) er vokset betragtelig siden millenniumtopmødet. I 2000 var den officielle udviklingshjælp på et lavt niveau svarende til 52.4 mia. dollar. På kun to år, i 2003 er den vokset til i alt 68.5 mia. dollar (et tal, der dog er lidt påvirket af den lave dollarkurs og de store udskrivninger til Afghanistan og Irak. Fem lande, Belgien, Frankrig, Irland, Spanien og England vil forhøje deres udviklingshjælp så den når FN´s mål på 0.7 procent af bruttonationalproduktet. Et tal der allerede dækkes af Danmark, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige. USA, der ligger på en væsentlig lavere procent del af bruttonationalproduktet, er dog stadig verdens største donor og har forøget sine udbetalinger væsentlig under sin nye Millennium Udfordrings Regnskab.

Rapporten bemærker, at der jævnfør det særlige panel for finansiering af udviklingshjælpen som ledes af den tidligere mexicanske præsident Ernesto Zedillo, stadig er et ønske om at nå op på en udviklingshjælp på cirka 100 mia. dollar.

Gældsprocenten for 37 lande, der får hjælp under programmet for de særligt hårdtramte Gældslande faldt fra 109 procent af bruttonationalproduktet i 1997 til 86 procent i 2002. Men rapporten konkluderer, at lande med gældsnedsættelser har behov for at øge indsatsen på MDG-områder, som sundhed og uddannelse og at de særligt hårdtramte gældslande ønsker bliver udvidet til nogle af de større mellemindkomstlande, der er i akut krise.

Dette års rapport om MDG-udviklingen afløses af en mere fyldestgørende rapport fra generalsekretæren i starten af 2005. Der er planlagt en generalforsamling på området for Millennium Udviklings Mål til september 2005.


Du kan få mere at vide ved at kontakte: Tim Wall i Udviklingssektionen af FNs informationsafdeling. Tel. (1-212) 963-5851, e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

En kort video om FN's budskaber i forbindelse med, at vi fredag den 24.oktober fejrer FN-dagen. #HappyBirthdayUN

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner