Torsdag, 31 Juli 2014

FN på dit sprog

Lad os mindes, hædre og skabe forandring.

Foto: National museum of American History Smithsonian Institution 2.0 Generic (CC BY-NC 2.0)

25. marts 2014 – Den transatlantiske slavehandel er et af de mørkeste kapitler i menneskets historie. Over 15 millioner mænd, kvinder og børn blev taget fra deres hjem og tvunget til at flytte til steder hvor de blev ofre for slaveri.

På denne dag, den 25 marts, hædrer og mindes vi dem, der led under dette brutale slaveri. Temaet for dette års Internationale dag til minde for ofrene for slaveri og den transatlantiske slavehandel er ”Victory over slavery: Haiti and beyond”. Haiti, som var et af landene, der var offer for slavehandel, blev som det første land uafhængigt i 1804. I år fejrer vi det 210’ende år i frihed. Vi markerer dagen ved at huske både den kamp menneskerne fra Haiti og resten af verden kæmpede, men også ved at huske de store fremskridt de har opnået i kampen for at ende en af menneskehedens værste skikke.

2014 markerer også 20-året for UNESCO’s Slave Route-projekt, som satte en stopper for den stilhed der omgærede slavehandel og slaveri. Udover blot at huske ofrene, skal dagen i dag også skabe opmærksomhed om farerne ved racisme og fordomme i verden i dag. Derudover skal dagen oplyse os om de internationale konsekvenser af slaveri, for at sikre afskaffelsen af disse forbrydelser mod menneskeheden.

General-sekretær Ban Ki-Moon nævnte dog også at der ”rundt omkring i verden er millioner af mennesker der er ofre for menneskehandel, gældsslaveri, seksuelt slaveri og holdes i slaveri indenfor hjemmets fire vægge, gerningsmændene overtræder menneskerettighederne uden at blive straffede.” Han beder os huske fortidens mishandlinger for at sikre at vi ”intensiverer indsatsen for at stoppe nutidens mishandling”.

I dag fejrer vi også den Internationale solidaritetsdag for tilbageholdte og forsvundne ansatte. FN-ansatte og fredsbevarende styrker arbejder over hele verden og i nogle af de mest farlige områder. Denne dag markerer årsdagen for Alec Colletts forsvinden. Imens Collett arbejdede for FN’s hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge I Mellemøsten (UNRWA), blev han bortført af bevæbnede mænd i 1985. Han var forsvundet i 24 år, indtil hans lig endelig blev fundet i 2009. At arbejde for fred i en voldelig verden er en farlig beskæftigelse, og siden FN’s start, har hundredvis af mænd og kvinder der arbejder for organisationen, mistet livet i tjeneste. Året 2013 var mærket af en stigning i antallet af angreb på FN-personel, mindst 58 personer blev angrebet af oprørere og terrorister.

General-sekretær Ban Ki-Moon sagde ” FN’s flag, som repræsenterer håb, sikkerhed og et bedre liv for de mest sårbare, er nogle steder blevet et mål. FN-personel bliver mere og mere sårbare når de udfører deres job.” Han beder det internationale samfund mindes de faldne og anerkende de ekstraordinære gerninger vores kolleger har foretaget i fredens navn: ”på denne dag og hver dag skal vi ære det mod og den dedikation alle FN-medarbejdere som sætter deres liv på spil for at hjælpe andre udviser. De skal aldrig risikere deres frihed eller liv for disse noble hensigter.”

 

Hvordan arbejder Verdensfødevareprogrammet? Se her, hvordan tonsvis af mad sendes til Syrien hver måned.

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner