Torsdag, 24 april 2014

FN på dit sprog

Rekordhøj andel af kvinder i Sikkerhedsrådet

kvinner sikk3

17. januar, 2014 – I 2014 vil mindst en tredjedel af Sikkerhedsrådets repræsentanter være kvinder. Der er dog stadig potentiale for forbedring af kvinders deltagelse i FN-systemet.

Flere har spekuleret om, hvorvidt det øgede antal kvinder har indvirkning på, hvilke sager, der tages op i Rådet. Måske vil vi se et øget fokus på sikkerhedsrådsresolution 1325 og kvinders deltagelse i fredsprocesser. Der er, uafhængigt af dette, er klart ønske om, at kvinders repræsentation i FN skal øges.

Som Beijing deklarationen og handlingsplanen fra 1995 slår fast: ”Kvinders avancement og opnåelsen af lighed mellem kvinder og mænd handler om menneskerettigheder og en betingelse for social retfærdighed og skal ikke ses isoleret som et kvindeproblem.” Det blev også bestemt i Beijing, at et overordnet mål ville være en 50:50-fordeling mellem kvinder og mænd i FN-systemet. Dette mål skulle efter planen nås inden 2000.

Hvert andet år bliver forholdet mellem andelen af kvinder og mænd gennemgået for at se nærmere på implementeringen af planen fra 1995. Den sidste tilgængelige oversigt er fra 2010-2011. Her viser den sidste måling, at 40,7 % af dem, som arbejder på et professionelt og højere niveau, er kvinder. Dette er en minimal stigning fra 39,9 % i 2009. Mere interessant er det, at kvinder repræsenterer en højere andel ved FN’s Hovedkvarter i New York, end på andre FN-kontorer.

Hvis trenden, som har været gældende fra 2000, varer ved, vil en 50:50-fordeling mellem kvinder og mænd i FN-systemet ikke blive opnået før 2034.

En undersøgelse i 2008 afslørede, at kvinder er underrepræsenteret som medlemmer af forskellige FN-organer. Det er medlemsstaterne selv, der udpeger hvilke repræsentanter, de vil sende til disse FN-organer. Som et eksempel udgjorde kvinder kun 41,2 % af medlemmerne af de syv menneskerettighedsorganer. Hvis man ikke regner med Komitéen for eliminering af kvindediskrimination (CEDAW) med 95 % kvinder og Komitéen for barnets rettigheder (CRC) med 50 % kvinder, udgjorde kvinder kun 23 % i de resterende syv menneskerettighedsorganer. 

Af de permanente repræsentanter i FN udgjorde kvinderne 10 % i New York, 12,9 % i Geneve og 19,2 % i Wien i 2008.

Det forventes, at der kommer en ny oversigt i år og den vil vise, om der har sket nogen særlig ændring i kvinders repræsentation. Det er et godt tegn, at kvinder nu har en rekordhøj andel i Sikkerhedsrådet, men der må øget repræsentation i FN-systemet til, for at implementere planerne i Beijing. 

Redigeret på baggrund af artikel af Terje Karlsens på fn.no

  

Det er International Moder Jord-dag. Hvad betyder naturen for dig?

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner