Lørdag, 01 november 2014

FN på dit sprog

Ørkenspredning rammer mennesker over hele verden

desert

26. december, 2013 – FN-konventionen for bekæmpelse af ørkenspredning (UNCCD) slog tidligere i år fast, at antallet af lande, der rammes af ørkenspredning er steget fra 110 til 169 lande.

Hvert år bliver ca. 70.000 kvadratkilometer frugtbar jord, et område halvt så stort som Danmark, forvandlet til ørken. I takt med, at det bliver varmere på jorden, bliver det også tørrere. Det fører til ørkenspredning i hele verden.

Tørre områder dækker omkring 40 % af jordens overflade, og er hjem for to milliarder mennesker, hvoraf 90 % bor i udviklingslande.

Et område, hvor situationen er specielt dårlig, er Sahel i det nordlige Afrika, hvor 80 % af den dyrkbare jord er påvirket af ørkenspredningen. Dette skaber massive fattigdomsproblemer for menneskerne, som bor i området. Jorden kan ikke længere benyttes til landbrug og millioner mister deres levebrød. De tydeligste konsekvenser af ørkenspredning er forringelse af græsningsarealerne og nedgangen i madvareproduktion, noget som igen fører til fattigdom.

Det er ikke bare i udviklingslandene, at ørkenspredning er et problem. En tredjedel af Middelhavslandene er sårbare og ligeledes 85 % af USA’s græsningsarealer.

I Kina har klimaforandringerne og en ikke bæredygtig udvikling, i specielt de nordvestlige dele af landet, gjort ørkenspredning til en af de største af Kinas miljøudfordringer.

UNCCD viser, at 27 % af Kinas land er dækket af ørken. I tillæg til dette spreder ørkenen sig i gennemsnit over 2.460 kvadratkilometer land hvert år. Næsten 400 millioner mennesker er berørt af ørkenspredningen i Kina.

UNCCD pålægger medlemslandene at lave langsigtede handlingsplaner for at forhindre og forebygge ørkenspredning. Planerne skal ikke bare henvende sig mod ørkenspredning her og nu, men også indeholde udviklingstiltag, som skal gøre de sociale forhold bedre.
Konventionen handler dermed ikke bare om miljøhensyn, men skal også fremme udvikling og indbyggernes sociale og økonomiske menneskerettigheder.

Ørkenspredning rammer først og fremmest menneskerne, som allerede lever i en ustabil og vanskelig situation.

 

 

Skrid til handling nu mod vold mod børn: http://www.unicef.org.uk/violence

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner