Lørdag, 30 august 2014

FN på dit sprog

På flugt endnu en gang

refugees1unrwa

20. juni 2013 - Verdens Flygtningedag, som markeres hvert år den 20. juni, retter i år søgelyset mod familier som er ramt af krig. Mere end 42 millioner mennesker verden rundt er blevet fordrevet fra deres hjem og lokalsamfund. I år opfordrer FN's højkommissariat for flygtninge (UNHCR) alle til at hjælpe med at støtte familier som er på flugt.

En af de mest alvorlige igangværende humanitære kriser er konflikten i Syrien. Næsten 100.000 mennesker har mistet livet og mere end 2,5 millioner mennesker har været nødsaget til at flygte fra deres hjem, enten inden for den syriske grænse eller til et af nabolandene.

Det er altid en menneskelig tragedie når en person må flygte fra sit hjem, men der er især en gruppe som har gennemgået særdeles meget, og som nok en gang må frygte for deres liv. Palæstina-flygtninge i Syrien, som svarer til ca. en halv million af de fem millioner flygtninge fra Palæstina i regionen, befinder sig i en uudholdelig situation uden et sted at finde ly.

Før borgerkrigen i landet brød ud levede Palæstina-flygtninge under relative stabile og sikre forhold, men nu er deres situation anderledes. De er bl.a. blevet udsat for målrettede angreb og har meget svært ved at flygte ud af landet. Libanon er praktisk talt deres eneste alternativ og der bliver de mødt af overbefolkede lejre og dårlige levevilkår. Jordan, et land hvor andelen af Palæstina-flygtninge svarer til næsten halvdelen af den samlede befolkning, har lukket sine grænser for Palæstina-flygtninge fra Syrien.

refugees2unrwa

Familier fra Palæstina har ventet på at kunne vende tilbage til deres hjemland, siden de mistede både hjem og levebrød under krigen i 1948. Den uafklarede situation har belastet hele regionen lige siden og Palæstina-flygtninge står fortsat over for hjemløshed og fordrivelse.

Mange af familierne har været nød til at flygte flere gange, måske første gang i 1948 eller i 1967 efter Seksdageskrigen, derefter fra Irak og nu igen i 2013 fra Syrien. Uanset om konflikten løses eller ej, er fremtiden for Palæstina-flygtninge i landet meget usikker.

”Måned efter måned vokser afstanden mellem os og vores hjem, men vi har ikke mistet håbet om at vende tilbage. På trods af lidelserne vi har måttet tackle siden 1948 er Palæstina-flygtninge utrolig modstandsdygtige, tålmodige og positive. At uddanne mennesker i lejrene er en af måderne, hvorved vi kan overvinde vores sorger”, fortalte Amal, flygtninge og frivillig lærer i en af flygtningelejrene til FN’s hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) uden for Damaskus.

 

Mere information:

UNHCR: global forced displacement at 18-year high
UNHCR: Take 1 minute to support a family forced to flee
UNRWA: Syria crisis situation updates  

 

I Ghana laver man cykler af bambus. Initiativet skaber arbejdspladser for unge mennesker, og konstruktionsprocessen kræver mindre elektricitet og kemikalier end fremstilling af normale cykler. Cyklerne er også overraskende holdbare og kan transportere både gods og passagerer. 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner