Lørdag, 20 december 2014

FN på dit sprog

Generalforsamlingen kræver at volden i Syrien stopper

Syria GA

16. maj 2013 – Efter at have udtrykt alvorlig bekymring over den fortsatte eskalering af volden i Syrien, vedtog FN’s generalforsamling i går en resolution, der opfordrer til hurtige fremskridt mod en politisk overgang, ”hvilket repræsenterer den bedste mulighed for at løse situationen på en fredelig måde”.

Resolutionen, som blev vedtaget med 107 stemmer for, 12 imod og 59 som undlod at stemme, gav udtryk for generalforsamlingens forargelse over ”det hastigt stigende dødstal” i Syrien, som FN vurderer at være i titusinder. Samtidig fordømmer resolutionen kraftigt den syriske regerings øgede brug af tunge våben, og fordømmer ligeledes de igangværende ”omfattende og systematiske grove krænkelser af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder”.

Resolutionen bifalder også sidste års oprettelse af den Nationale Koalition for den Syriske Revolutions- og Oppositionsstyrker, der beskrives som ”effektive samtalepartnere der er nødvendige for en politisk overgang”.

Resolutionen, som blev udarbejdet af Qatar i samarbejde med andre arabiske lande, anmoder det internationale samfund om, at bidrage med presserende økonomisk støtte, for at hjælpe nabolande med at svare igen til de øgede humanitære behov af syriske flygtninge og berørte områder. Derudover bedes FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder og internt fordrevne om, at udarbejde en rapport til generalforsamlingen inden for 90 dage, angående den meget vanskelige situation for internt fordrevne i landet. 

I dag er den internationale migrationsdagen. 
#IAmAMigrant #MigrantsDay

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner