Mandag, 01 september 2014

FN på dit sprog

Tvangsudvisninger i Europa præges af vold

Tvangsudvisninger præges af vold

11. april 2013 / Johannesburg / IRIN – Tilfælde af overdreven magtanvendelse til at fjerne afviste asylansøgere er blevet dokumenteret i en række europæiske lande. Sympati og tolerance for asylansøgere er mindsket i takt med den finansielle krise, og der er ikke meget offentlig og politisk støtte for tiltag, der sikrer en mere human måde at håndtere tvangsudvisninger på.
 
Et direktiv om fælles standarder og procedurer for udvisninger af illegale indvandrere blev vedtaget af EU-parlamentet i 2008. Direktivet omfattede bl.a. at medlemsstaterne skal implementere et effektivt system der overvåger tvangsudvisninger. Men systemerne, der allerede er blevet implementeret i de fleste lande, eller er i gang med at blive implementeret, varierer meget fra land til land, både mht. hvem der overvåger og hvad der bliver overvåget.

F.eks. i Holland, hvor tilfælde af overdreven magtanvendelse er sjældent, fører en uafhængig kommission tilsyn med hele udvisningsprocessen, mens der i Frankrig kun føres tilsyn med stadiet forud for udvisningen eller hvis en udvisning ”mislykkedes”.

I Storbritannien, som har foretaget over 40.000 tvangsudvisninger og frivillige tilbagesendelser i 2012, har det civile samfund og medierne i årevis rapporteret om overdreven brug af magtanvendelse. Storbritannien benytter sig ofte af private sikkerhedsvagter gennem kontrakt med Storbritanniens grænseagentur ”UK Border Agency” (UKBA). Storbritannien har imidlertid ikke implementeret et system der fører tilsyn med tvangsudvisninger.

I 2010 døde Jimmy Mubenga, en angolansk asylansøger der havde boet i Storbritannien med sin familie i 16 år, under sin tvangsudvisning. Vidner på flyet sagde at de havde hørt Mubenga klage over at han ikke kunne trække vejret, men i juli 2012 besluttede den britiske domstol at der ikke var tilstrækkelige beviser til at retsforfølge vagterne eller deres arbejdsgiver G4S.

I de fleste tilfælde opdages overdreven magtanvendelse kun når en udvisning mislykkedes. Selv i det tilfælde vil mange ofre ikke have mulighed for at indgive en klage. ”Når mennesker kommer til skade og udvisningen fejler, gives der tit nye udvisningsinstrukser meget hurtigt, inden der er tid til at indsamle medicinske beviser og mens de stadig er svage efter deres skader”, sagde Emma Mlotshwa fra organisationen Medical Justice. ”De tilbageholdte interviewes sjældent, CCTV-videooptagelser forsvinder og skader er ofte ikke fotograferet”.

 

 

I Ghana laver man cykler af bambus. Initiativet skaber arbejdspladser for unge mennesker, og konstruktionsprocessen kræver mindre elektricitet og kemikalier end fremstilling af normale cykler. Cyklerne er også overraskende holdbare og kan transportere både gods og passagerer. 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner