Fredag, 31 oktober 2014

FN på dit sprog

Sport i en mangfoldig verden

sports racism unphoto eric kanalstein

21. marts 2013 – 21. marts 1960 åbnede politiet ild og dræbte 69 mennesker, der tog del i en fredelig demonstration mod apartheid-regimet i Sharpeville i Sydafrika. Siden 1966 har 21. marts været markeret som den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination.

Vi er kommet langt siden 1960, men racisme forbliver et alvorligt problem i dagens samfund.

Sport har i årtier været en flag-bærer for global enhed og mangfoldighed. Mange store atleter har brudt barrierer af racefordomme og banet vejen for andre, deriblandt atletikstjernen Jesse Owens, en af de første verdensklassekunstskøjteløbere med afrikanske rødder, Surya Bonaly, og Tiger Woods, den største golfstjerne gennem de sidste årtier.

Men på det seneste har der været bekymrende tegn på, at racisme begynder at få fodfæste i sport igen. Et eksempel fra fodboldens verden er fansene af det russiske fodboldhold, Zenit. St. Petersborg, som offentligt protesterer mod at klubben har skrevet kontrakt med to ikke-hvide spillere, med henvisning til, at Zenit har en tradition for at ”homoseksuelle eller sorte” ikke skal spille på holdet.

I Israel erklærede tidligere statsminister Ehud Olmert, at han ikke længere ønskede at komme til kampene af hans favorithold Beitar Jerusalem, eftersom fansene havde vist racistisk opførsel efter klubben havde købt to muslimske spillere.

Tidligere anfører for det franske fodboldlandshold Patrick Vieira, opfordrer til øjeblikkelig handling for at stoppe racisme i sport: ”Hvis ingenting bliver gjort kommer det til at blive værre og værre og man ved aldrig hvor langt ting kan gå”.

I respons til disse hændelser og for at fremme den positive rolle som sport kan spille i kampen mod racisme, har FN valgt ”Racisme og Sport” som temaet for årets internationale dag.

Vieira og en anden kendt fodboldspiller ved navn Kevin-Prince Boateng, som for nylig gik af banen da fansene af modstanderholdet kom med racistiske tilråb, skal begge deltage i et FN-arrangement mod racisme i Genève. Flere andre arrangementer vil blive holdt rundt om i verden, for at påminde folk om, at sport er en effektiv måde at fremme kulturel forståelse.

Sport og menneskerettigheder deler mange fundamentale værdier og mål. Principperne for det olympiske charter om f.eks. ligestilling og nul tolerance mod diskrimination, udgør også grundlaget for menneskerettighederne.

”Vi må forene vores kræfter hvis vi vil ende racisme og sport kan hjælpe os med at nå dette mål. På denne internationale dag, lad os forpligtige os til at ende racediskrimination og realisere vores vision om retfærdighed, ligestilling og frihed”, sagde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i hans udtalelse for den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination. 

 

Skrid til handling nu mod vold mod børn: http://www.unicef.org.uk/violence

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner