Søndag, 21 december 2014

FN på dit sprog

“Don’t worry be happy”

happinessnsp 54.jpg

20. marts 2013 - … sang Bobby Mc Ferrin tilbage i 80’erne, men hans ord er mindst lige så relevante den dag i dag – og nu har vi muligheden for at fejre glæde som aldrig før! FN har erklæret 20. marts 2013 for den første internationale glædesdag.

Dagen markerer en betydelig holdningsændring rundt om i verden. Mennesker begynder nu at indse, at fremgang også bør handle om at fremme menneskers lykke og velvære, og ikke bare om at sikre økonomisk vækst uanset omkostningerne. FN’s 193 medlemsstater har derfor vedtaget en resolution der sætter glæde højere på dagsordnen, og har erklæret 20. marts for den internationale glædesdag – en dag ment til at inspirere alle til at skabe en lykkeligere verden!

Initiativet til denne glædesdag kom fra Bhutan – et land hvis befolkning bliver betragtet som et af de lykkeligste i verden. Kongeriget i Himalaya-bjergene har ikke ligefrem et højt BNP, men afviser at økonomisk og materiel rigdom skal være den eneste målestok for udvikling. Derfor satte de glæde på den globale dagsorden.

FN’s generalforsamling vedtog med resolution 66/228, 12. juli 2012, 20. marts som den internationale glædesdag. Resolutionen påpegede, at ”jagten på lykke er et fundamentalt mål for alle mennesker”. At skabe et lykkeligere samfund kræver en indsats fra alle kanter – ikke bare politiske ledere og institutioner, men også individer. ”Mennesker verden rundt ønsker at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv, fri for frygt og nød og i harmoni med naturen”, sagde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i hans udtalelse der markerer dagen.

Dagen valgt er heller ingen tilfældighed; 20. marts er et jævndøgn; når dag og nat er lige lange – hvilket giver lidt ekstra krydderi til dagens budskab om stabilitet og fred. FN opfordrer alle medlemslandene, internationale og regionale organisationer, samt det civile samfund, til at sprede budskabet om glæde. Mange inspirerende lokale events og aktiviteter vil finde sted for at sprede budskabet, deriblandt en flash-mob ved en travl togstation i London, en ”latterudfordring” i Hong Kong og gratis kram bliver givet ud på gaderne i Washington DC.

Som Ban sagde: ”På denne internationale glædesdag, lad os forstærke vores forpligtigelse til en inkluderende og bæredygtig udvikling, og forny vores løfte om at hjælpe hinanden. Når vi bidrager til det fælles gode bliver vi selv beriget. Medfølelse fremmer glæde og vil hjælpe os med at skabe den fremtid vi ønsker”.   

 

I dag er den internationale migrationsdagen. 
#IAmAMigrant #MigrantsDay

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner