Torsdag, 23 oktober 2014

FN på dit sprog

Gore og Bündchen fremmer energi for alle

Bündchen og Gore

27. februar 2013 – Supermodel og goodwill-ambassadør for FN’s miljøprogram (UNEP) Gisele Bündchen og tidligere amerikansk vicepræsident Al Gore, opfordrer alle til at støtte generalsekretær Ban Ki-moons initiativ om at opnå universel adgang til moderne energitjenester inden 2030.

I en ny reklamekampagne denne uge fremmer Bündchen og Gore generalsekretærens initiativ om bæredygtig energi for alle, sammen med direktøren for FN’s organisation for industriel udvikling (UNIDO) Kandeh K. Yumkella.

”Energi kan forvandle økonomier, liv, kontinenter, vores planet. Vi har en historisk chance for at bekæmpe energifattigdom”, sagde Gore, Bündchen og Yumkella. ”Lad os sikre energi til alle – for kvinder, fremgang, vækst, vores fremtid”.

Ifølge UNEP er næsten 3 milliarder mennesker verden rundt afhængige af traditionel biomasse til madlavning og opvarmning og ca. 1,5 milliarder har ikke adgang til elektricitet.

Initiativet om bæredygtig energi for alle satser på at opnå tre mål inden 2030: universel adgang til moderne energitjenester, en fordobling af energieffektiviteten og en fordobling af andelen af vedvarende energi.

UNEP udgav sidste uge nye undersøgelser der viser at lande som skifter lamper, lys, lommelygter og andre traditionelle belysningssystemer ud med solenergi, kan tjene omkostningerne tilbage på mindre end et år, afhængig af prisen på LED-systemer og den lokale pris på petroleum.

At sikre miljømæssig bæredygtig udvikling er en af de otte årtusindmål (MDG’s), som verdensledere bestræber sig efter at opnå inden 2015.    

 

 

En kort video om FN's budskaber i forbindelse med, at vi fredag den 24.oktober fejrer FN-dagen. #HappyBirthdayUN

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner