Fredag, 24 oktober 2014

FN på dit sprog

Nyt håb om fred i DR Congo

DR Congo

25. februar 2013 – En ny rammeaftale har givet håb om fred og stabilitet i den Demokratiske Republik Congo og for landets naboer. Aftalen blev indgået af elleve lande, mens FN, Den Afrikanske Union (AU) og Samarbejdsorganisationen for sydlige Afrika (SADC) fungerer som garanter. Det ventes at en særlig FN-udsending vil blive udnævnt til at føre kontrol med aftalens implementering.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede afrikanske ledere til at give aftalen vedvarende politisk og diplomatisk støtte. Han understregede vigtigheden af den indgåede aftale, men at det samtidig kun er starten på en ”omfattende proces som vil kræve et ihærdigt engagement”.

Under ceremonien for underskrivelsen af aftalen i Etiopiens hovedstad Addis Abeba, sagde generalsekretæren at alle parter var blevet enige om, at bevare og beskytte den territoriale suverænitet såvel som fred og stabilitet i DR Congo.

Ban fortalte at han var blevet dybt forfærdet over volden der brød ud i april sidste år i den østlige del af landet, da tidligere soldater fra den nationale hær gjorde mytteri og dannede oprørsgruppen M23. Sammenstød mellem M23 og DR Congos hær (FARDC) resulterede i op mod en million internt fordrevne i Nord Kivu, og i de seneste uger er mere end 300.000 mennesker drevet på flugt af yderligere kampe i den sydøstlige provins Katanga.

 

 

En kort video om FN's budskaber i forbindelse med, at vi fredag den 24.oktober fejrer FN-dagen. #HappyBirthdayUN

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner