Onsdag, 23 april 2014

FN på dit sprog

FN’s øverste menneskerettighedschef vil have Nordkorea under luppen

Pillay

14. januar 2013. FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, opfordrer i dag det internationale samfund til at lægge langt flere kræfter i bekæmpelsen af den ”beklagelige” menneskerettighedssituation for folket i Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

”I starten var der nogle forhåbninger om, at indførelsen af en ny leder kan medføre en vis positiv forandring i menneskerettighedssituationen i Nordkorea”, siger Pillay. ”Men et år efter Kim Jong Un blev landets nye øverste leder, ser vi næsten ingen tegn på forbedring”. Hun udtrykker også bekymring over det internationale fokus på Nordkoreas atomprogram og raketopsendelser, som er vigtigt, men ikke bør overskygge menneskerettighedssituationen.

I december mødtes højkommissæren med to overlevende fra Nordkoreas omfattende netværk af politiske fangelejre, som menes at indeholde 200.000 eller flere personer. ”De beskrev et system, der repræsenterer selve antitesen af internationale menneskerettighedsnormer,” siger hun og tilføjer, at "selvvalgt isolation har givet regeringen mulighed for at mishandle sine borgere i en grad, der bør være utænkeligt i det 21. århundrede”.

”Lejrsystemet straffer ikke blot individer for legitime og fredelige aktiviteter – såsom at udtrykke afvigende meninger – det foregår også hæmningsløse overtrædelser, herunder tortur og andre former for grusom og umenneskelig behandling, vilkårlige henrettelser, voldtægt, slavearbejde, og former for kollektiv straf, som kan sidestilles med forbrydelser mod menneskeheden”, siger Pillay.

På grund af manglende samarbejde fra regeringen i Nordkorea og løbende rapporter om misbrug, argumenterer højkommissæren for, at en stærkere international indsats er nødvendig. Et væsentligt første skridt kunne være at oprette en uafhængig international undersøgelse.

Ifølge Pillay, ”er en tilbundsgående undersøgelse af en af de værste – men mindst forståede og rapporterede – menneskerettighedssituationer i verden ikke kun fuldt ud berettiget, men skulle være udført for længst”.

  

Det er International Moder Jord-dag. Hvad betyder naturen for dig?

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner