Onsdag, 17 september 2014

FN på dit sprog

Gennemgribende ændring er nødvendig i Indien i kølvandet på massevoldtægtstragedien

Indian woman

4. januar 2013. I går udtrykte FN-topfolk deres dybeste medfølelse over dødsfaldet af den 23-årige kvinde, som blev massevoldtaget af seks mænd i New Delhi den 16. december. Kvindens død har udløst landsdækkende protester og sorg i Indien.

”Offentligheden kræver en transformation af systemer, der diskriminerer kvinder til en kultur, der respekterer kvinders værdighed i teori og praksis”, siger FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay.

Den 23-årige kvinde blev angiveligt overfaldet efter, at hun sammen med sin kæreste, som også blev overfaldet og skadet, men overlevede, var steget på en bus i den indiske hovedstad New Delhi. Seks mænd er anklaget for både voldtægten og drabet, og kan idømmes dødsstraf, hvis de findes skyldige.

Rapporterede voldtægter i Indien er steget med 25 procent fra 2006 til 2011 og Pillay påpeger, at angreb sker mod kvinder fra alle sociale klasser. Mens det 23-årige New Delhi-offer angiveligt var fra Indiens stigende middelklasse, fremhæver Pillay også massevoldtægten af en 16-årig pige fra Dalit-kasten i oktober. Efter angrebet i det nordlige Indiens Haryanastat, begik pigen selvmord ved selvofring. ”Dette er et nationalt problem, som rammer kvinder i alle klasser og kaster, og det vil kræve nationale løsninger”, siger Pillay.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon fordømte i stærke vendinger det brutale angreb og udtrykte hans dybeste medfølelse overfor ofrets forældre, familie og venner. ”Vold mod kvinder må aldrig accepteres, aldrig undskyldes, aldrig tolereres. Enhver pige og kvinde har ret til at blive respekteret, værdsat og beskyttet”, siger Bans talsmand i en erklæring.

Ban glæder sig over bestræbelserne fra den indiske regering til hurtig at gøre en indsats på området og opfordrer til yderligere tiltag og reformer, der kan afskrække sådanne forbrydelser og retsforfølge gerningsmændene. Ban opfordrer også regeringen til at styrke vigtige ydelser for voldtægtsofre.

Pillay udtrykte, at Kontoret for FN’s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) er klar til at støtte den indiske regering og selv er hun ”især fortrøstningsfuld over den enorme energi blandt unge kvinder og mænd, der går på gaderne i Indien, og deres vilje til at vende udviklingen”.

”Lad os håbe, at 2013 bliver året, hvor udviklingen vedrørende vold mod kvinder i Indien vender og, at alle kvinder kan gå frit omkring uden frygt. Indien har vist gennem sine sociale reformbevægelser fra fortiden, at landet kan skille sig af med en plage som voldtægt”, konkluderede Pillay.

 

Et barn, et navn, et sekund. At sige navnet på alle de mange børn, der er flygtet fra stridighederne i Irak  ville tage 750.000 sekunder, hvilket svarer til cirka 8 dage.

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner