Onsdag, 23 april 2014

FN på dit sprog

Syrien: FN-kommission maler et dystert billede

Syriansp 42

20. december 2012. Den uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Syrien udgav torsdag sin seneste perioderapport, som dækker perioden fra den 28. september til den 16. december 2012.

”Rapporten er meget dyster, den tegner et yderst sort billede af denne altødelæggende konflikt og de forsatte alvorlige brud på menneskerettighederne og den humanitære folkeret fra begge parter; regeringstropperne og oprørsgrupperne”, fortalte formanden for kommissionen, Paulo Pinheiro, på en pressekonference i Bruxelles.

Den nye 10-siders opdatering er en foreløbig rapport, men kommissionen afleverer sine resultater til FN’s Menneskerettighedsråd i marts 2013.

Kommissionen advarer, at konflikten er blevet åbenlys sekterisk, med angreb fra regeringstropper og støttende militser på civile sunnimuslimer, og meldinger om anti-regeringstropper, der angriber Alawitter og andre minoriteter, som er tilhængere af regeringen.

”Vi har indikeret dette i tidligere rapporter, men det er blevet mere og mere klart”, siger Pinheiro.

Rapporten fremhæver også tilstedeværelsen af udenlandske kæmpere, nogle med forbindelser til ekstremistiske grupper, og en radikalisering af nogle af de syriske anti-regeringskæmpere.

Udtrykkende hans bekymring for konfliktens ”internationaliseringen”, erklærede Pinheiro kommissionens støtte til FN’s og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant, Lakhdar Brahimis indsats. ”Vi mener også, at det er en krig, hvor ingen militær sejr er mulig. Jeg tror, det er en stor illusion, at levering af våben til den ene eller den anden side vil bringe en afslutning på krisen nærmere. Den eneste løsning er en politisk og diplomatisk løsning".

Kommissionen, der består af Paulo Sergio Pinheiro (formand), Karen AbuZayd, Carla del Ponte og Vitit Muntarbhorn, har fået mandat af FN's Menneskerettighedsråd til at undersøge og registrere alle krænkelser af international menneskerettighedslovgivning.

Kommissionen har allerede interviewet 1.200 vidner og ofre for krænkelse af menneskerettighederne, herunder 100 siden sidste opdatering. Efterforskerne fik ikke lov at komme ind Syrien, men Pinheiro siger: ”Vi havde ikke adgang til Syrien, men det betyder ikke, at vi ikke har adgang til oplysninger i Syrien”.

Four panelists

  

Det er International Moder Jord-dag. Hvad betyder naturen for dig?

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner