Mandag, 20 oktober 2014

FN på dit sprog

Slaveri - vor tids største skamplet

Child labour

2. december 2012. Når man nævner ordet slaveri, tænker de fleste af os nok på slavehandel og de millioner af mennesker som blev transporteret med slaveskib fra det afrikanske kontinent til Amerika.

Denne mørke periode i menneskehedens historie kaster sin skygge over os i dag, og bør så sandelig ikke glemmes. Det var i løbet af halvdelen af 1400-tallet, at europæerne begyndte at handle med slaver langs Afrikas vestkyst og år 1867 blev mellem syv og ti millioner slaver sendt til Amerika. Slaveriet i Afrika blev officielt afskaffet i forbindelse med kolonialismen i 1800-tallet, enten som et resultat af direkte erobring eller gennem aftaler mellem afrikanske ledere og hovedsagligt Storbritannien.

Den 2. december fejrer vi International Dag for Udryddelse af Slaveri, og fokus i år ligger specielt på det moderne slaveri - det som alt for ofte kommer i glemmebogen, eller som mange af os ikke kender til. I dag findes der flere slaver i verden end nogensinde før i vores historie. Som FN's generalsekretær udtrykker det i sin melding: "Hver dag , i alle verdens regioner, bliver kvinder udsat for menneskehandel. De bliver solgt og lukket inde på bordeller for at blive udnyttet seksuelt. Små piger tvangsgiftes, misbruges seksuelt og bruges som hushjælp. Børn arbejder i miner, der rigger sprængstoffer og inhalerer giftigt støv. Andre bortføres og gøres til soldater, tvinges til at dræbe og torturere. Mænd adskilt fra egne familier, tvinges til at arbejde i plantager eller fanges på illegale fabriker uden nogen mulighed for at betale evig gæld".

Som forbruger i dag er det heller ikke altid let at træffe det etiske valg. Ofte har det produkt, som til sidst ender i butikken gået gennem en lang række producenter, distributører og forhandlere. Dette gør det vældig vanskeligt at spore en komponent i et slutprodukt tilbage til en bestemt producent, for eksempel bomuld i en T-shirt til en specifik bomuldsfarm.

Af denne grund er det ikke altid muligt at finde ud af, hvorvidt der har været slavearbejde involveret i produktionen af en vare eller ej. Forbrugere kan imidlertid lægge pres på forhandlere ved at stille spørgsmål, kræve Fairtrade-produkter og være opmærksomme på, hvad det er de køber. I USA er den såkaldte Colifornia Transperincy in Supply Chains Act if 2010, også kendt som Senate Bill 657, et godt eksempel på, hvordan nutidens slaveri kan vanskeliggøres ved at forpligte forhandlere til at offentliggøre sine bestræbelser på at udslette slaveri og menneskehandel fra sine direkte leverandørkæder. "I dag må myndigheder, civilsamfund og den private sektor gå sammen om at udslette alle samtidsformer for slaveri", siger Ban Ki-moon.

ILO estimerer antallet af slaver i dag til at ligge på 21 millioner.

 

"Der kan ikke ske nogen udvikling, hvis ikke vi bekæmper sult først."  Videon er lavet af '7milliarder andre' i samarbejde med UNRIC i forbindelse med Verdens Fødevaredag.

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner