Søndag, 21 december 2014

FN på dit sprog

Livsreddende hjælp til Østcongo “er hårdt tiltrængt”, ifølge FN-eksperter

gingcongo

7. november 2012. I Østcongo bliver mænd myrdet, kvinder voldtaget og børn tvangsrekrutteret, men alligevel, er kun lidt over halvdelen af den hårdt tiltrængte hjælp stillet til rådighed.

John Ging, direktør for FN’s kontor for koordinering af humanitær nødhjælp (OCHA) tegnede et sort billede af situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC), da han slog alarm over den humanitære situation på en pressekonference i New York.

Ging – som tilbragte en uge sidst i oktober i den østlige provins af Nord- og Sydkivu for at vurdere situationen – gjorde opmærksom på, at FN og dets partnere har bedt om 791 millioner dollars for at stille livsnødvendig hjælp til rådighed i DRC i år, men indtil videre har de kun modtaget 429 millioner dollars. ”Flere midler er akut og yderst nødvendigt”, understregede han.

”Samtidig med, at væbnede grupper samler sig i Kivu-provinserne, er det befolkningen som lider: mænd bliver myrdet, kvinder voldtaget og børn tvangsrekrutteret, mens landsbyer bliver plyndret og ødelagt”, tilføjede han.

”At der nu er 2,4 millioner internt fordrevne personer (IDP) i DRC, inklusiv mere end 1,6 millioner i Kivu-provinserne, er en yderst trøstesløs illustration af den frygtelige humanitære situation landet befinder sig i”.

Siden tidligere dette år er kampene i Kivu-provinserne intensiverede mellem regeringstropper, med støtte fra fredsbevarende styrker fra FN’s stabiliseringsmission i DRC (MONUSCO), og March 23 Movement (M23), som er sammensat af soldater fra DRC’s nationale hær, som gjorde mytteri i april. Udover at forårsage større intern fordrivelse, har kampene – såvel som inddragelsen af andre væbnede grupper – også ledt til, at mange mennesker flygter til nabolandene Rwanda og Uganda.

I dag er den internationale migrationsdagen. 
#IAmAMigrant #MigrantsDay

nordic newsletter 253x60 banner dk

mpc banner 430x258 mygreen city call for danish

Banner
Banner
Banner
Banner